LFF Sommerseminar: Billeder i modens, beklædningens og tekstilindustriens kulturhistorie 15. juni 2023 i Herning

Sommerseminar 15. juni 2023 på Tekstilmuseet, Museum Midtjylland
Vestergade 20 i Herning

Velkommen til  LFF sommerseminar, som helt oplagt i forhold til temaet bliver afholdt på Tekstilmuseet i Herning – “Byen hvor trådene knyttes”.  Seminaret har tre vinkler, der tilsammen  afspejler emnets, mode,  beklædning og tekstil,  bredde og relevans for foto- og filmsamlingerne i arkiver og museer:

  • Modefotografiets historie i Danmark og genrens betydning for moden
  • Beklædning og mode som nøgle til datering og aflæsning af historisk fotografi og film
  • Indsamling, dokumentation og formidling af tekstilindustriens historie 

Hensigten med præsentationerne på årets  LLF sommerseminar er at give deltagerne et nyt blik på tekstil og mode på film og billeder samt redskaber til indsamling, registrering og formidling af foto og film  i arkiver og museer. 

Program 

10.00  Indskrivning og blødt brød

10.30   Velkomst ved Signe Trolle Gronemann, LFF forperson

10.40  Dansk Modefotografi  –  en tidsmaskine
Tove Thage, kunsthistoriker og forfatter
Modefotografiet er et ubehandlet felt i dansk mode- og fotografihistorie. Oplægget tager udgangspunkt i Tove Thages bog om dansk modefotografi  i perioden 1910-2010,  om de danske modefotografers billeder af moden og deres epokegørende bidrag inden for hele modefeltet. Thage tager os med i modefotografiets historie, der begynder i 1848. med den barrikade-hoppende digter Baudelaire i det revolutionshærgede Paris, strækker sig til stumfilmens muser, baronesse Blixens hatte-fuglebur og frem til ’nullernes’ fortællende og destabiliserende antimodebilleder. Det 100-årige tilbageblik gør det klart, at det er os, der definerer billedernes værdi. 

11.25  Stiv flip og seler – herredragten i dansk fotografi
Mikkel Venborg Pedersen, seniorforsker,  Nationalmuseet
Mikkel Venborg Pedersen er forfatter til flere større værker om beklædning, forbrug og mode, blandt andre “Den perfekte Gentleman” og “Moden i Danmark”. I hans oplæg får vi en billedrig indføring i herremoden og dens forskellige udtryk. På fotografier kan herredragtens udformning og forskellige elementer fortælle noget om fotografiets datering eller personernes erhverv, status eller sociale tilhørsforhold. 

12.15 frokost 

13.00  Historien om tekstilindustrien i Midtjyllands dramatiske op- og nedture
Kristine  Holm Jensen, direktør for Tekstilmuseet, Museum Midtjylland
Midtjylland var i flere århundreder et af de fattigste og mest øde områder i Danmark. Men da tekstil- og beklædningsindustrien blomstrede i midten af det 20. århundrede, skabte det store forandringer. På Tekstilmuseet fortælles  historien om de mange fabrikker, der skød op i baggårde og kældre, og om de tusindvis af mennesker, der tog springet og blev en del af det tekstile Midtjylland. De var med til at forvandle området fra landbrugsland til moderne samfund og satte sig utallige spor.

13.30 Tekstilbyen Ikast i billeder
Carsten Jensen, kulturkonsulent og leder af lokalhistorisk arkiv, Ikast-Brande Kommune
Midtjylland – herunder især Herning, Ikast og Brande – var centrum for den danske tekstil- og beklædningsindustri i det 19. og 20 århundrede. I oplægget vil der være et udpluk af interessante og flotte fotos fra tekstilbyen Ikast fra samlingen. I Ikast by voksede tekstilvirksomheder frem i midtbyens gader mellem kirken (fra ca. 1185) og jernbanen (fra 1877). Carsten Jensen sætter fokus på byen som en entreprenant midtjysk stationsby med en væsentlig tekstilhistorie – og kultur. 

14.00 Spørgsmål

14.15 Kaffe 

14.30  Magasin Du Nords arkiv – drømmebilleder og dansk forbrug

Trine Halle, Designmuseum Danmark, formidlingschef

Trine Halle stod sammen med Københavns Stadsarkiv for digitalisering af Magasin Du Nords store fotoarkiv. Magasins arkiv rummer en rigdom af modebilleder og reklamefotos, som fortæller historier om danskernes forbrugsdrømme og modens skiftende tendenser.  I oplægget får vi masser eksempler fra denne unikke billedsamling og kilde til danskernes smag og stil. 

15.00  Modekongen Holger Blom – aftryk på film og billeder
Marianne Verge, forfatter
I efterkrigstiden hed Danmarks modekonge Holger Blom (1905-1965).  Marianne Verge vil give eksempler på Holger Bloms aftryk på tidens film og billeder. Hans modelsalon i Holmens Kanal beskæftigede i travle tider et halvt hundrede ansatte, og her blev både Erik Mortensen og Jørgen Bender udlært. Blom var en mester ud i at drapere og skabte chikke kjoler efter parisisk forbillede, når han klædte kvinder som Bodil Kjer og Helle Virkner på både privat og til scenen. Marianne Verge er forfatter til bogen Modekongen Holger Blom og har været med til at lave udstilling om ham på Museum Skanderborg i Bloms fødeby. 

15.30:  Afrunding, info om næste seminar og tak for i dag  

Praktiske oplysninger

Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studerende gratis (men husk tilmelding). arbejdssøgende, pensionister og frivillige kan deltage til medlemspris. 

Prisen er inkl. forplejning. Menuen er som udgangspunkt vegetarisk. Kød og fisk kan tilvælges. Eventuelle allergier bedes oplyst ved tilmelding. 

Bindende tilmelding senest 6. juni  til LFF’s kasserer: Niels Løgager Nielsen på email: nielslog@yahoo.dk  

Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende ved betaling, bedes disse oplysninger oplyst ved tilmelding. 

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding. 

Fotos: Modeshow Aarhus 1964, (Gottfredsen, Den Gamle By) ,  Hindenburg og Søn, 1880’erne (Nationalmuseet), Tekstilfabrikken Racell 1966 (Brems, Aalborg Stadsarkiv)

Advertisement
Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Om Kulturarven og den grønne omstilling – LFF seminar i Historiens Hus af Birgitte Keller Holst, ODM

26. januar 2023 var jeg inviteret til Odense som observatør for ODM, hvor jeg har arbejdet som projektleder for Det Grønne Akademi siden 1. november 2022. Dagen startede med solskin i Historiens Hus, veganske boller og en gruppe livlige og engagerede medlemmer af LFF, som åbenlyst glædede sig til dagens seminar.

Første oplægsholder var dokumentarfotograf Emil Ryge, som gav et rigtig godt oplæg om sit virke som fotograf, der i takt med byggesagen på Amager Fælled og etableringen af Amager Fælleds venner skred fra at være dokumentaristisk til at være aktivistisk i natur. Som Emil beskriver det, kan man ikke undlade at engagere sig og fremfor at skærme sig mod den virkelighed fotografen opholder sig i, er det både nyttigt og bydende nødvendigt at tage stilling samtidig. Magtesløsheden som ofte kan være den grønne omstillings følgesvend kan dræbe al initiativ og vi må stå imod – både som samfundsborgere og som arkivarer/bibliotekarer m.m.

Emil fik følgeskab af dokumentarfilmskaber Phie Ambo, som gav os en opsang i forhold til den/de motivverdener, hun var træt af at se vedrørende den grønne dagsorden. Hun er af den overbevisning at arkiverne indeholder nøglen til fremtiden idet vi intet kan gøre hvis vi ikke ved hvad vi har mistet gennemtiden.

Både Phie og Emil var optaget af begrebet ’shifting baselines’, der dækker over at hver generation har tendens til at se den eksisterende natur, landskab og biodiversitet som ’normalen’. Selv inden for samme generation, gør ’langsomheden’ i klimaforandringerne, at vi har svært ved at se krisetegnene og opfatter tilstanden som normal eller naturlig. Det gør det svært at opdage hvad vi mister og hvor store forandringerne er. Begrebet er egentlig opstået inden for oceanografi, hvor det viste sig at hvad der opfattes som den naturlige og oprindelige fiskebestand har ændret sig drastisk. Shifting baselines understreger, hvor vigtigt det er at indsamle, bevare og formidle både natur- og kulturarv. Phie havde en række fine eksempler og fik forsamlingen til at mindes sommerferier i kolonihaven, lyden af insekter og barndommens sneboldskampe. Formålet var ikke sentimental tilbageskuen, men snarere en opsang til os om at kæmpe for det, vi gerne vil bevare og det, som omgiver os lige nu, men som kan være væk før vi får set os om. Det var en rig og betydningsmættet debat, der udspandt sig på baggrund af begge oplæg. 

Om eftermiddagen koncentrerede vi os om de mere praktiske aspekter af den grønne omstilling hos os selv. Michael fra Skagens Museer gav os en række dejligt jordnære idéer til hvordan vi alle med få og enkle greb kan bidrage til at reducere vores co2-aftryk i det daglige. Alle skal nu på tur til Skagen for at blive inspireret og et samarbejde med flere nærliggende institutioner er vist under opsejling.

Oplægget fra det grønne Museum blev på grund af sygdom afløst af LFF’s spritnye bestyrelsesmedlem Line Fogh og kollega fra Plakatmuseet i Den Gamle By, som bidrog med en superfin intro til deres nært forestående klimaplakatudstilling. Udstillingen anbefales varmt på baggrund af det rigtig gode  oplæg og den åbner 11.2.23.

Til slut fik vi en bred og meget interessant intro til overvejelser om indsamling fra Nationalmuseet; samt en glimrende intro til et interessant forsknings-/indsamlingsprojekt fra Privatarkivudvalget v. Arkivar Bente Jensen, som opfordrede salen til at byde ind og deltage i processen med at berige projektets formål, intention og indhold.

En fin og sammenhængende dag, som gav en sober og dybdegående intro til nogle af de overvejelser både indholdsproducenter, historikere og samlingsfolk bør gøre sig nu – for vi er først og sidst borgere i den samme samfund med ansvar for vores fælles fremtid, som skal bygge på dokumentation af fortid såvel som nutid.

Birgitte Keller Holst, ODM

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Kulturarven og den grønne omstilling

LFF-kursus 26. januar 2023 kl. 10.00‐16.00

i Historiens Hus Klosterbakken 2 i Odense

Hvilket billede ser du for dig, når du tænker på klimakrisen. En isbjørn i nød? En pruttende ko? Et strømslugende serverrum? En klimademo foran Christiansborg? En tørkeramt mark i Jylland? Vindmøller på Lolland? En kulturinteresseret bruger, der streamer digital kulturarv?

Klimakrisen og den grønne omstilling har en visualitet. Fotos og film kan hjælpe os med at forstå og forholde os til kompleksiteten. De kan både skabe handling og apati, udgøre fortærskede klicheer og give os nye nuancer. For at indsamle, dokumentere og formidle både krisen og omstillingens i DK, må vi forholde os til denne visualitet. 

Kulturarven spiller en rolle i den grønne omstilling. Som sektor skal vi som alle andre bidrage med at sænke vores C02 udledning, som med udstillingsrum og læsesale, omfattende digitalisering af samlinger og klimastyrede magasiner ikke er ubetydelig. 

På dette seminar får du ingen lette løsninger, men et bred indflyvning på nogle af alle de klimarelaterede problemstillinger, som vil fylde og mere og mere i indsamlingen, bevaringen og formidlingen af foto og film.

Program

10.00 Indskrivning og blødt brød.

10.20 Velkomst v. forpersonen

10.30 Hvordan kan fotografiet bidrage til klimakampen?
Fotograf og underviser Emil Ryge vil fortælle om sin overvejelser om, hvordan man som visuel historiefortæller kan bidrage til klimakampen. Hvad kan fotografi bruges til, og hvornår kommer mediet til kort? Ryge har selv i over 12 år været aktivt på Amager Fælled i København, både som dokumentarist og aktivist. Det har fostret overvejelser om, hvordan man mest effektivt bruger sine fotografiske kompetencer. 

11.15  Hvad betyder film i kampen for klimaet?
Dokumentarfilmsinstruktør Phie Ambo
vil fortælle om sit arbejde som dokumentarfilmsinstruktør med fokus på, hvordan hun som aktiv i filmbranchen kan arbejde mere bæredygtigt – og hvordan vi i ABM-sektoren kan inkorporere den grønne dagsorden i vores arbejde med bevaring af dansk film- og fotografikultur. Ambo har bl.a. instrueret filmen ‘70/30′ (2021) om kampen for en dansk klimalov. Filmen følger både politikerne og de unge aktivister, som driver kampen uden for Christiansborg.

12.00 Spørgsmål 

12.30 FROKOST 

13.15 En bred portefølje af bæredygtighed
Byggeteknolog  og projektleder på Skagen Museum Michael Karred Jensen
På Skagen Kunstmuseer arbejder man med bæredygtighed på mange fronter på en gang – og med mange metoder. Alt lige fra energioptimering og svanemærket maling til biodiversitet og genbrug af udstillingsinventar bidrager til en mere bæredygtig helhed på museet. Projektleder Michael K. Jensen fortæller om de mange forskellige konkrete tiltag på museet, og om det formelle samarbejde med Aarhus Universitet i det EU-støttede projekt Grenbizz, der handler om at udvikle energioptimerede tekniske løsninger som f.eks. solceller, vindenergi og osmoseanlæg. Mange af eksemplerne vil være lige til at kopiere og tage med hjem til yderligere inspiration eller konkrete projekter.

14.00 KAFFE, FRUGT, KAGE 

14.20 Bæredygtighed er mere end et smart buzzword.
Maria Berg Briese, formidlingschef og Rune Clausen, museumsinspektør Det Grønne Museum

Det Grønne Museum aktivt arbejder med begrebet bæredygtighed på flere niveauer; både i forhold til indholdsudvikling og ressourceforbrug med konkrete eksempler fra hverdagen på museet.

14.55 Fra politisk aktivisme til hverdagsliv
Anne-Mette Andersen og Wibeke Haldrup, museumsinspektører på Nationalmuseet.
Nationalmuseet har gennem mange år samlet både genstande og fotos ind, der dokumenterer forskellige positioner i klimadebatten og den grønne omstilling. Helt gennemgående har feltet over de sidste ti år bevæget sig fra den politiske aktivisme til også at være en del af danskernes hverdagsbevidsthed, hvor offentlige løsninger implementeres i dagliglivet på mange forskellige måder.  Aktivismen lever stadig væk, men får hele tiden nye udtryk og metoder. Nationalmuseet har arbejdet med disse dokumentationsnedslag i årtier, og man kan nu i arkiverne begynde at se konturerne af paradigmeskiftets og omstillingens politiske og aktivistiske historie.

15.30 Klimadebatprojekt – status fra privatarkivudvalget
Bente Jensen, arkivar Aalborg Stadsarkiv (ODA)
Privatarkivudvalget har igangsat arbejdet med at formulere et indsamlingsprojekt på tværs af lokale, regionale og nationale arkiver og museer samt forskningsbiblioteker om klimadebatten i Danmark. Projektets formål er sikre dokumentationen af debatten  til fremtiden samt fremadrettet at sikre den generelle indsamling og tilgængeliggørelse af nyere dansk kulturarv. Udover at emnet er relevant i sig selv, er den danske debat om de globale klimaudfordringer et eksempel på, hvordan en præsent og presserende problematik sætter digitale spor, der vanskeligt lader sig indsamle af kulturarvsinstitutioner ved hjælp af de eksisterende bevaringsteknologier og -metoder. Visuelle medier som f.eks. foto og film på sociale medier er eksempler på denne problematik.  

15.50 Afrunding, info om næste LFF-seminar og tak for i dag  

Praktiske oplysninger

Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studerende gratis (men husk tilmelding). Arbejdssøgende, pensionister og frivillige kan deltage til medlemspris. 

 Prisen er inkl. forplejning. Menuen er som udgangspunkt vegetarisk. Ønskes der ikke vegetarmenu skal det oplyses ved tilmelding. Husk at oplyse om evt. allergier. 

Bindende tilmelding senest 10 dage før kurset til LFF’s kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk

Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende ved betaling, bedes disse oplyst ved tilmelding.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding.

Foto: Emil Ryge

Udgivet i Landsforeningen, seminar | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Med kameraet i lommen

LFF-seminar torsdag den 9. juni 2022, kl. 10.00‐15.00 i Den Gamle By i Aarhus

Årets LFF-seminar udforsker muligheder for autentisk billeddokumentation af hverdagslivet i Danmark. Vi ser på, hvad det digitale gør ved hverdagens fotografi og film.

Foto: Nationalmuseet

De fleste af os har et kamera på os i dagligdagen. Det er længe siden, det var en højtidelig begivenhed at blive fotograferet under et besøg i fotografens atelier. I dag er der næsten altid mulighed for at tage billeder og film, uanset hvilken situation vi befinder os i, fordi vi har kamera på telefonen, og mange af os har vores telefon inden for rækkevidde det meste af dagen. Samtidig er der en ny bevidsthed om, at billeder kan deles og spredes i sammenhænge og til mennesker, de ikke oprindeligt var tiltænkt. Det kan give en vagtsomhed i forhold til hvilke situationer, mennesker ønsker at dokumentere og dele.

Hvordan stiller det de kulturhistoriske arkiver og museer, der ønsker at dokumentere hverdagslivet i Danmark så virkelighedsnært som muligt? Kan vi komme bag om glansbillederne og selviscenesættelserne?

Hvordan er hverdagslivet dokumenteret i vores historiske samlinger af billeder og film – og kan vi lære noget af de huller og skæve prioriteringer, der fremtræder i det historiske materiale?

Program

10.00                Indskrivning og blødt brød

10.25                Velkomst ved formanden for LFF

10.35                Mette Sandbye, professor ved Københavns Universitet

                          Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv

Hvorfor er hverdagsfotografiet interessant, historisk og aktuelt? Hvad kan det fortælle? Hvordan udfordrer det forskningen og historieskrivningen? Og hvad implicerer den digitale udvikling af for de selvsamme spørgsmål?

11.10                Elisabeth Boogh, donationskoordinator ved Kungliga Biblioteket i Stockholm
Family living – The True Story: att samla vardagens bilder från Facebook
Family Living – the true story är en grupp på Facebook där fler än 95.000 personer delar bilder av sina vardagsstökiga hem. Varför gör de det? Vilken vardag berättar bilderna om? Gruppens administratör jämför innehållet med ett fotoalbum. Men är det verkligen det? Kan en bilderna från en grupp på Facebook jämföras med familjens traditionella fotoalbum?

11.40                Opsamling

12.00                FROKOST

12.45                Bente Jensen, arkivar ved Aalborg Stadsarkiv

                          Hverdagsfotos og ”rapid response”:  Indsamling af fotos under coronapandemien

Coronapandemien har betydet, at en del arkiver og museer spontant startede indsamling af fotos og dokumentation af den unikke situation. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Aalborg Stadsarkiv, hvor fokus har været på hverdagsfotos, diskuteres, hvordan kulturarvsinstitutionerne er rustede til at indsamle og kommunikere ved pludseligt opståede situationer, tragiske som lykkelige i en digital tidsalder? Har arkiver og museer den fornødne indsamlings infrastruktur og samarbejdsplatforme? Hvordan motiverer vi til samarbejde med omverdenen, sammen med dem, vi ønsker skal bidrage til indsamlingen?  

13.15                Katrine Madsbjerg, filmarkivar & historiker ved DFI
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?
Danmark på Film og Filminstituttet viser danskernes historie gennem levende billeder, men hvem har egentlig filmet sin egen hverdag? Kan alle se sig selv repræsenteret på film og hvordan samler man ind til formidlingssite af den karakter? De levende billeder kan spænde over tid og rum, som få andre historiske genstande, men hvordan må man egentlig vise dem? I oplægget vil der være eksempler fra det royale Danmark, det officielle Danmark og alle os andre, der ikke kan se os selv eller dem der ligner os på levende billeder nogle andre steder til en snak om hvordan hverdagen har set ud på film gennem de sidste 120 år.

13.45                Kaffe, kage og frugt 

14.00                Christine Bøge Lejre, projektleder ved DFI 
ErindringsBio
På sitet Danmark på film arbejder vi løbende med nye målgrupper og med nye formidlingstiltag for at gøre kulturarven tilgængelig for alle.  I Pilotprojektet ErindringsBio arbejder vi med at bruge film som afsæt for erindringer og samtaler for mennesker med demens og deres pårørende og plejepersonale. Hvordan udvikler man et tilbud til denne målgruppe, og hvordan spiller netop hverdagsbilleder ind som det helt rigtige afsæt for at tale om det levede liv.  

14.30                Paneldiskussion v. dagens deltagere

15.00                Afrunding og tak for i dag v. formanden samt orientering om næste seminar 

Benyt gerne hashtagget #lff2022, hvis du er på Twitter.

Praktiske oplysninger 

Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studerende gratis (men husk tilmelding). Arbejdssøgende, pensionister og frivillige kan deltage til medlemspris. 

Prisen er inkl. forplejning. Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding.

Bindende tilmelding senest 10 dage før kurset til LFFs kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk

Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende ved betaling, bedes disse oplyst ved tilmelding.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding. 

AFBUD skal ske senest tre dage inden kurset afholdes. 

Spørgsmål til: Henriette Gavnholdt Jakobsen hg@mfs.dk

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

LFF Generalforsamling 20. januar 2022 – beretning og arbejdsplan

  1. Velkomst v/formand Mette Kia Krabbe Meyer
  1. Valg af dirigent og referent: Johan Møhlenfeldt Jensen og Henriette Gavnholdt Jakobsen
  1. Bestyrelsens beretning for 2021 v/formand Mette Kia Krabbe Meyer: Godkendt  – kan ses nedenfor
  1. Aflæggelse af regnskab for 2021 v/kasserer Niels Løgager Nielsen: Godkendt 
  1. Fremlæggelse af arbejdsplan for 2022 v/ næstformand Madeleine Schlawitz: Arbejdsplanen er godkendt, med enkelt tilføjelse – kan ses nedenfor
  1. Indkomne forslag – ingen
  2. Bestyrelsen foreslår denne tilføjelse til §5 ”I helt særlige tilfælde, hvor afholdelse af en generalforsamling med fysisk fremmøde ikke er mulig, kan bestyrelsen beslutte, at denne afholdes virtuelt”. Forslaget er godkendt. 
  1. Budget og fastsættelse af kontingent for 2022

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Godkendt

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer og sammensætning af bestyrelsen.

Ifølge vedtægternes § 4 vælges de seks af bestyrelsens elleve medlemmer på generalforsamlingen, således at der i lige år vælges tre og i ulige år tre medlemmer. På valg er:
Mette Henriksen, Lyngby-Tårbæk Stadsarkiv
Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv

Kitt Boding-Jensen, Den Gamle By

Alle tre modtager genvalg og er genvalgt. 

  1. Valg af suppleanter til bestyrelsen

Ifølge vedtægternes § 4 vælges der hvert år to suppleanter. På valg er:

Henriette Gavnholdt Jakobsen, M/S Museet for Søfart

Rikke Ruhe, Nationalmuseet

Begge modtager genvalg og er genvalgt.

  1. Valg af revisor og revisorsuppleanter

På valg i år er og begge modtager genvalg:

Martin Philipsen Mølgaard, Museet i Skanderborg er genvalgt som revisor.

Tina Knudsen Jensen, Randers Stadsarkiv er genvalgt som revisorsuppleant.

  1. Eventuelt: Intet. 


    LFF formandsberetning 2021


Covid-19 har igen sat sine begrænsninger for aktiviteten i LFF. Efter januars digitale miniseminar så vi frem til at mødes fysisk om sommeren, hvad desværre ikke kunne lade sig gøre. Vi aflyste seminaret i troen på, at vaccinen ville sikre, at vi kunne holde seminaret i 2022. Siden kom en ny variant af covid til, og vi måtte endnu en gang skyde seminaret, der nu er programsat til d. 9/6 2022 og som noget nyt afholdes i Den Gamle By i Aarhus. Forsamlingsforbuddet umuliggjorde således også i 2021 fysiske seminarer og møder. Udveksling af viden var mere begrænset i bestyrelsen og i foreningen som sådan, men der viste sig også nye muligheder med digitale værktøjer. 

Der har stadig været aktivitet i Covid 19-indsamlingsprojekter og netværk om dette. KB og Filminstituttet har forberedt samlet løsning for pligtaflevering og begynder arbejdet først i 2022. KB deltog i december i konferencen “Fantastic Futures”, der handlede om AI indenfor GLAM-sektoren. Der blev vist mange forskellige projekter heriblandt franske GallicaPix, GallicaSnoop, norske Maken og det schweiziske Impresso, og der blev hentet inspiration til fremtidige seminarer om AI i LFF. Hjemmeside og Facebook er vigtige kanaler nu, hvor den fysiske aktivitet har været begrænset, og vi har fortsat brugt dem til at dele nyt og i slutningen af 2021 til at give smagsprøver på, hvad man kunne opleve på det planlagte seminar i januar, som nu skydes til sommeren 2022. 

Arrangementer i 2021:
Webinar d. 28. januar 2021: Med kameraet i lommen

En forsmag på seminaret om mulighederne for autentisk billeddokumentation af hverdagslivet i Danmark med oplæg fra Birna Kleivan og Katrine Madsbjerg. 

Fra Katrine Madsbjergs oplæg: Temaartiklen om Danmark på Film: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/tema/dit-danmark-paa-film-naar-lokalhistorie-bliver-til-danmarkshistorie

Traileren til Danmark på Film: https://www.youtube.com/watch?v=NEgjGSDL4Ho

Oliefund i Strandby: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/vendelboer-finder-gas-i-strandby

Billeder fra Fjerritslev 1964: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/billeder-fra-fjerritslev-1964

Brostrøm eksemplet: https://www.youtube.com/watch?v=s5mJ0QfqZNc&list=PL9KAq3TLK9dkKd_bys5upEoJth4BXur2t

Nordisk samarbejde
LFF har fortsat det nordiske samarbejde med løbende dialog med vores nordiske partnere med spredning af information om seminarer og andet. Ligesom LFF spreder nyheder om relevante nordiske kurser til sine medlemmer. For tiden er LFF’s dialogpartnere i Norden: Preus Museum i Norge, Finlands Fotografiske Museum, Nordiska Museet i Stockholm og Nationalmuseet i Island. Bestyrelsen har fulgt det nordiske projekt; Collecting Social Photo tæt. Projektet er nu ved afslutning og har udgivet antologien: Connect to Collect, som kan downloades her:  Connect to collect : approaches to collecting social digital photography in museums and archives (diva-portal.org) . Projektet arbejder afslutningsvis med at udvikle en indsamlingswebapp, som kan gøre indsamling af fotos til arkiv og museum nemmere for brugerne. Webapp’en er i test lige nu og bliver taget i brug af projektets deltagere: Aalborg Stadsarkiv, Stockholms Läns Museum, Finlands Fotografiske Museum og Västernorrlands Museum primo 2022.

Vi har igen savnet at mødes til vores velbesøgte seminarer med faglig udveksling og netværk. Mange medlemmer har givet udtryk for, at de foretrækker at mødes fysisk og er godt tilfredse med de forskellige lokationer for seminarerne. Vi vil derfor fortsat satse på de fysiske seminarer, men også udnytte digitale muligheder.  

Forslag til arbejdsplan 2022

LFF har fortsat en god økonomi og stor tilslutning. Der er interesse for og positiv feedback på de årlige seminarer, og vi glæder os til at påmønstre igen og samtidig overveje, om der er noget, vi skal ændre i vores praksis. Det gælder også bestyrelsens arbejde generelt. Der er fortsat et stort udbytte ved at dele viden om faglige og forvaltningsmæssige emner i bestyrelsen og foreningen. Vi inspireres til udvikling og ensartning af praksis, hvor det er muligt, og styrker på den måde fotografiets og filmens position på museer og arkiver. Vi holder os orienteret internationalt og indgår gerne i samarbejder, som kommer foreningens medlemmer til gode. 

Vi håber endelig at kunne afholde seminaret om hverdagsdokumentation 9. juni 2022. Arbejdsgruppen for næste seminar er allerede i gang. Temaet bliver her bæredygtighed – tænkt som en bred drøftelse af at vi i kulturarvsinstitutionerne bør have den grønne omstilling i fokus og inkorporere bæredygtighed overalt. Vi ser foreløbig 3 spor: 1) bæredygtighed i GLAM-sektoren. Hvordan ændrer vi vores eget arbejde i en mere grøn retning? 2) dokumentation af udviklingen. Hvordan indsamler og dokumenterer vi klimakrise og grønne tiltag i samfundet? 3) Hvordan dokumenterer vi holdningsændringer og debatter i befolkningen om bæredygtighed? På seminaret vil vi prøve at afdække feltet, og vi vil forsøge at give deltagerne bud på nye parametre og nye arbejdsgange i arbejdet både i indsamling, bevaring og formidling. Dato og tidspunkt følger senere.

Mette Kia Krabbe Meyer

Formand for LFF

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Med kameraet i lommen -LFF Vinterseminar 20. januar 2022 (seminaret er udskudt til 9. juni 2022 og afholdes i Den gamle By i Aarhus)


Årets LFF-seminar udforsker muligheder for autentisk billeddokumentation af hverdagslivet i Danmark. Vi ser på, hvad det digitale gør ved hverdagens fotografi og film.

LFF-kursus torsdag den 20. januar 2022, kl. 10.00-15.00
i Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense

De fleste af os har et kamera på os i dagligdagen. Det er længe siden, det var en højtidelig begivenhed at blive fotograferet under et besøg i fotografens atelier. I dag er der næsten altid mulighed for at tage billeder og film, uanset hvilken situation vi befinder os i, fordi vi har kamera på telefonen, og mange af os har vores telefon inden for rækkevidde det meste af dagen. Samtidig er der en ny bevidsthed om, at billeder kan deles og spredes i sammenhænge og til mennesker, de ikke oprindeligt var tiltænkt. Det kan give en vagtsomhed i forhold til hvilke situationer, mennesker ønsker at dokumentere og dele. Hvordan stiller det de kulturhistoriske arkiver og museer, der ønsker at dokumentere hverdagslivet i Danmark så virkelighedsnært som muligt? Kan vi komme bag om glansbillederne og selviscenesættelserne? Hvordan er hverdagslivet dokumenteret i vores historiske samlinger af billeder og film – og kan vi lære noget af de huller og skæve prioriteringer, der fremtræder i det historiske materiale?


Program

10.00 Indskrivning og blødt brød


10.25 Velkomst v. Mette Kia Krabbe Meyer, formand for LFF

10.35 Mette Sandbye, professor ved Københavns Universitet
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Hvorfor er hverdagsfotografiet interessant, historisk og aktuelt? Hvad kan det fortælle? Hvordan udfordrer det forskningen og historieskrivningen? Og hvad implicerer den digitale udvikling af for de selvsamme spørgsmål?

11.10 Elisabeth Boogh, indsamlingsstrateg ved Stockholms Läns Museum
Family living – The True Story: att samla vardagens bilder från Facebook
Family Living – the true story är en grupp på Facebook där fler än 95.000 personer delar bilder av sina vardagsstökiga hem. Varför gör de det? Vilken vardag berättar bilderna om? Gruppens administratör jämför innehållet med ett fotoalbum. Men är det verkligen det? Kan en bilderna från en grupp på Facebook jämföras med familjens traditionella fotoalbum?

11.40 Opsamling

12.00 FROKOST

12.45 Bente Jensen, arkivar ved Aalborg Stadsarkiv
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapandemien
Coronapandemien har betydet, at en del arkiver og museer spontant startede indsamling af fotos og dokumentation af den unikke situation. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Aalborg Stadsarkiv, hvor fokus har været på hverdagsfotos, diskuteres, hvordan kulturarvsinstitutionerne er rustede til at indsamle og kommunikere ved pludseligt opståede situationer, tragiske som lykkelige i en digital tidsalder? Har arkiver og museer den fornødneindsamlings infrastruktur og samarbejdsplatforme? Hvordan motiverer vi til samarbejde med omverdenen, sammen med dem, vi ønsker skal bidrage til indsamlingen?

13.15 Katrine Madsbjerg, filmarkivar & historiker ved DFI
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?
Danmark på Film og Filminstituttet viser danskernes historie gennem levende billeder, men hvem har egentlig filmet sin egen hverdag? Kan alle se sig selv repræsenteret på film og hvordan samler man ind til formidlingssite af den karakter? De levende billeder kan spænde over tid og rum, som få andre historiske genstande, men hvordan må man egentlig vise dem? I oplægget vil der være eksempler fra det royale Danmark, det officielle Danmark og alle os andre, der ikke kan se os selv eller dem der ligner os på levende billeder nogle andre steder til en snak om hvordan hverdagen har set ud på film gennem de sidste 120 år.

13.45 Kaffe, kage og frugt

14.00 Christine Bøge Lejre, projektleder ved DFI
ErindringsBio På sitet Danmark på film arbejder vi løbende med nye målgrupper og med nye formidlingstiltag for at gøre kulturarven tilgængelig for alle. I Pilotprojektet ErindringsBio arbejder vi med at bruge film som afsæt for erindringer og samtaler for mennesker med demens og deres pårørende og plejepersonale. Hvordan udvikler man et tilbud til denne målgruppe, og hvordan spiller netop hverdagsbilleder ind som det helt rigtige afsæt for at tale om det levede liv.

14.30 Paneldiskussion v. dagens deltagere

15.00 Afrunding og tak for i dag v. formanden samt orientering om seminar
juni 2022.

Benyt gerne hashtagget #lff2022, hvis du er på Twitter og Instagram.

Praktiske oplysninger
Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studerende gratis (men husk tilmelding). Arbejdssøgende, pensionister og frivillige kan deltage til medlemspris.
Prisen er inkl. forplejning. Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding.

Bindende tilmelding senest 10 dage før kurset til LFF’s kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk.

Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende ved betaling, bedes disse oplyst ved tilmelding.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding.

AFBUD skal ske senest tre dage inden kurset afholdes.
Spørgsmål til: Henriette Gavnholdt Jakobsen hg@mfs.dk


FOTO: NATIONALMUSEET

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

LFF-Webinar for medlemmer: Med kameraet i lommen 28. januar 2021

Se her alle medlemmer af LFF!



Vi tilbyder en online forsmag på det fysiske LFF-sommerseminar med samme titel – MED KAMERAET I LOMMEN med en lang række oplægsholdere, som vi håber, at det bliver muligt at afholde fysisk i Københavnsområdet i juni 2021.

Program
10:00 – 10:05 Velkomst
10:05 – 10:25 Birna Marianne Kleivan, fotohistoriker, om pressefotografi og hverdagsbilleder under corona
10:25 – 10:45 Katrine Madsbjerg, filmarkivar ved DFI, om Dit Danmark på Film, inklusive corona case featuring Søren Brostrøm.
10:45 – 11:00 Q & A

11:00 – 12:00 Generalforsamling

Webinaret er gratis og kun for medlemmer. Vi beder dig om tilmelding ved at sende en mail til næstformand Madeleine Schlawitz: madeleines@dfi.dk senest 24. januar, så vi sender en zoom link til mødet senest 26. janur 21. Se hvordan du bliver medlem: https://fotoogfilm.org/indmeldelse/

Udgivet i Landsforeningen | Tagget , | Skriv en kommentar

LFFsommerseminar udskydes til januar 2021

93962836_2896100483776661_4176587861199421440_nPå baggrund af Corona-krisen har bestyrelsen i LFF besluttet at flytte årets LFF-seminar til torsdag 28. januar 2021.

Seminaret  afholdes i Historiens Hus, Odense Stadsarkiv Klosterbakken 2, 5000 Odense. Sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen!

Seminarets tema Med kameraet i lommen vil udforske mulighederne for autentisk billeddokumentation af hverdagslivet med fokus på, hvad det digitale gør ved hverdagens fotografi og film, – og der vil være en lang række spændende oplægsholdere.

Invitationen med det endelige program udsendes i oktober 2020.

Foto: Burger joint i Lindholm marts 2020. (Foto: Trine Egeberg Henriksen)

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

LFF vinterkursus 2020 – nu på Slideshare

LFF vinterkursus 2020: Nu kan du finde oplæg fra kurset i Odense 30. januar: THE FUTURE IS NOW Billedgenkendelse og maskinlæring i arkiver, på biblioteker og museer på LFFs slideshare: https://www.slideshare.net/Landsforeningen

Skærmbillede 2020-02-29 kl. 11.18.55

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Cyborgs’ene kommer!

Key takeaways fra LFF’s vinterkursus om billedgenkendelse, maskinlæring i arkiver, på biblioteker og museer

Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv

Maskinerne er ikke klogere, end vi gør dem til. Og nøglen er samarbejde mellem mennesker og maskiner. Overvej på forhånd, om den type metadata som maskiner kan generere, er brugbar for dig og dine brugere. Og vid at det nok er nødvendigt, at du selv træner din ’maskine’, og at den skal bruge meget træningsdata. Hvis det bliver et ’den er fin med mig’ til begge, kan billedgenkendelse rumme store potentialer for dig. Husk dog at holde styr på hvilke metadata, der er maskingenereret og hvilke der ikke er – og overvej om dine brugere ikke også skal vide det.

NLN_3875 (2)Sådan lyder en ultrakort opsummering af hovedpointerne fra en spændende dag i selskab med folk, der på godt og mindre godt har gjort sig erfaring med billedgenkendelse.

De etiske komplikationer tager vi op til et andet seminar, startede forkvinde for LFF Mette Kia Krabbe Meyer med at understrege. For etikken omkring brug af fx ansigtsgenkendelse er noget som også ABM-institutioner må forholde sig til. Men denne dag, i Historiens Hus i Odenses smukke rammer, ville vi gerne fokusere på mulighederne for kulturarv, der er fri af GDPR. Vi ønskede at sætte konkrete eksempler på de teknikker, services og værktøjer, vi ofte hører omtalt, men som kun ganske få kulturinstitutioner stadig har konkrete erfaringer med.

Garbage in – garbage out

NLN_3920Lektor Kim Steenstrup Pedersen fra Datalogisk Institut, KU åbnede dagen med at introducere os for, hvad kunstig intelligens, maskinlæring og billedgenkendelse også kaldet computer vision overhovedet er for nogle størrelser.

Simplificeret fortalt handler det om at lære en computer – eller mere præcist en machine learning model – at analysere store mængder data, fx tekst, tal eller billeder. Det kan man gøre på (i hvert fald) to måder:

  •         Supervised learning: Når man har et mål for hvad modellen skal lære og en slags facitliste – også kaldet et træningssæt, som man træner modellen i. Herefter tester man, om modellen har lært det rigtige ved at introducere den for nye data – kaldet testdata. Hvis ikke resultatet er tilfredsstillende, kan man skrue lidt på nogle parametre, indtil modellen kan håndtere testdata korrekt.
  •         Unsupervised learning: Når man ikke kender målet eller har facitlisten på forhånd, men mere slipper modellen løs på data og ser, hvad den kommer frem til (fx skjulte strukturer i data eller lign.). 

I begge metoder afhænger resultatet alene af, hvor gode data, man stiller med. Garbage in, Garbage out, som Kim sagde.

Computervision kan bruges til mange forskellige ting. Som ABM institutioner er det evnen til at genkende elementer i billeder, give billeder tags eller labels og finde enslignende billeder, der er mest nærliggende.

Man kan benytte sig af forskellige private online services som fx Google Vision til at genkende elementer i ens billedsamling og give billederne tags. Et af flere problemer med de store internationale leverandører af computer vision er, at deres modeller er trænet på nordamerikanske billeder, der ikke ligner dem, vi har i vores samlinger. Derfor bliver resultatet ofte derefter og modellen vil ikke kunne finde fx et bindingsværkshus. Samtidig skal man være opmærksom på, at de nordamerikanske træningsdata kan have forskellige kulturelle bias, som du ikke kender på forhånd og som du risikerer reproducerer i din metadata.

Der kan derfor være fordele i at træne sin egen model. Udfordringen er bl.a. at det kræver store træningssæt, før modellen er klog nok. Og her taler vi potentielt om hundredetusinder af eksempler på hver af de elementer, vi ønsker modellen skal kunne genkende eller tagge korrekt. Mængden af træningsdata afhænger af, hvor ens de elementer man ønsker at modellen skal kunne skelne imellem, er. Jo sværere det er at skelne, des mere skal der trænes.

Uden kontekst

NLN_3944Arran Rees, forsker fra Universitetet i Leeds, eksemplificerede styrkerne og svaghederne ved de store internationale udbydere af computervision. Arran havde kørt 52 billeder igennem henholdsvis Clarifai, AWS Rekognition og Google Vision, for at se forskellen i de labels, der blev sat på de samme billeder.

De 52 fotos var indsamlet gennem det nordiske forskningsprojekt Collecting Social Photography (http://collectingsocialphoto.nordiskamuseet.se/) og var alle blevet uploadet af fotograferne til forskellige sociale medier. Det blev tydeligt, at systemerne er trænet på forskellige data og derfor var disponeret til at få øje på forskellige ting.

Natur var de generelt gode til, tøj gik også fint. Overraskende åbenlyse elementer i billeder som flag og emojis blev overset og flere ting helt misforstået. Fælles for dem alle var, at de havde meget svært ved at afkode situationen på billedet – billedets kontekst.

At et billede var en selfie, blev fx ikke genkendt.

Enkelte elementer i billeder blev forsøgt tolket ind i en kontekst men meget simplificeret. Blomster havde fx noget med romantik at gøre, men andre betydninger af blomster blev helt overset.

Flere labels var ikke kun misvisende, men også problematiske som tagget ’vicious’ på billedet af en ung kvinde med en alternativ tøjstil.

Arran konkluderede at computervision fra disse store internationale udbydere er et godt supplement til ens egne registreringer, hvis det bruges med refleksion. Men at det ikke kan stå alene.

Overhal efterslæbet

NLN_3980Jacob Wang fra Nationalmuseet fortalte, at han ser maskinlæring som Nationalmuseets eneste måde at komme museets registreringsefterslæb til livs. Men at det er på den lidt længere bane, at vi vil se maskinlæring hive pointene hjem. Lige nu er det investering i og eksperimentering med de nye teknologier, der er brug for.

I tre projekter har Nationalmuseet brugt computervision; fra billedbeskæring, til generering af emneord via Google Vision til det nyeste projekt, hvor de har trænet en maskine til at opdele billeder i forskellige kategorier, bl.a. fotos, arkivmateriale, genstande og malerier.

Jacob delte desuden sine tanker om, hvordan vi bedst forbereder os til en at høste frugterne af computervision:

  •         Bliv ved med at digitalisere
  •         Hold styr på dine data, dine versioner og din dataintegritet
  •         Hav systemer hvor input / output er let.
  •         Hav et tæt samarbejde med udviklerne – nutidens og fremtidens supermænd, som Jacob kaldte dem – der allerede har maskinlæring som en hel tilgængelig metode blandt mange til at løse konkrete problemer.

Sæt mennesker og maskiner sammen

NLN_3954Frontend Udvikler Zahra Mousavi og seniorforsker Mette Kia Krabbe Meyer fra Det Kgl. Bibliotek, fortalte om KB’s konkrete projekter med maskinlæring.

KB har lavet forskellige eksperimenter, særligt med billedgenkendelse på samlinger uden meget metadata. Og eksperimenterne havde givet positive erfaringer og en lyst til at fortsætte. Særligt arbejdede KB med at identificere billeder, der minder om hinanden – fx dubletter. Et andet fokus for KB er at understøtte en let måde at give modellen feedback, således at samarbejdet mellem maskine og mennesker forenkles og på den måde – på sigt – åbne op for egentlig crowdsourcing af feedback.

 

Efter kaffen blev det tid til to private aktører, der begge arbejder med kulturarvsmateriale.

Farver, striber og associationer

NLN_3938Anton Stonor fra firmaet Strømlin fortalte hvordan virksomheden for SMK har arbejdet med at øge adgangen til og søgbarheden i SMKs samlinger ved hjælp af forskellige typer maskinlæring.

Det betyder, at man nu kan søge efter kunstværker i bestemte farver og finde malerier, der ligner hinanden. Sidst, men ikke mindst, har Strømlin analyseret værktitler for at finde ord, der kan indgår i begrebstræer for på den måde at give brugerne et bredere søgeresultat, der ikke kun bygger på synonymer, men mere og mere på  associationer og begrebssammenhænge.

 Ned i tempo – op i farve

NLN_3977Firmaet Vintage Cloud arbejder med at digitalisere Europas filmarv, hvor kun ganske få procent endnu kan findes digitalt. Peter Englesson fortalte, hvordan maskinlæring og computervision er helt centralt for digitalt at restaurere filmene, metadataopmærke dem og forbedre brugeroplevelsen.

Vintage Cloud arbejder med at føre filmoplevelse tilbage både til optagetidspunktet, men også til det filmen faktisk viser. Når filmene restaureres, bruges maskinlæring i de filtre som lægges over digitaliseringen, så de fremstår uden ridser, klart og skarpt, hvilket Peter viste nogle imponerende eksempler på.

I de gamle stumfilm, hvor personerne bevæger sig hurtigt pga. datidens optageudstyr, sættes filmen ned i hastighed også med hjælp af maskinlæring. Vintage Cloud eksperimenterer også med farvelægning af sort/hvide film. Sidst men ikke mindst bruges computervision til at analysere de enkelte stills i filmene for på den måde at skabe metadata.

Kommer cyborgs’ene?

Ja, robotterne klarer ikke arbejdet med at metatagge vores samlinger, hvis vi mennesker ikke klæder dem godt på. Og cyborgen – blandingen af menneske og maskine, som Jacob Wang introducerede på dagen – er sikkert et godt billede på dette.

NLN_4003Dagen sluttede med en spændende paneldebat, hvor der blev kredset om, hvordan vi i kulturarvssektoren kan arbejde sammen om og med maskinlæring. Det lå i luften, at samarbejde vil være til alles fordel, og at vi kan lade os inspirere af de naturhistoriske museer, der samarbejder på internationalt plan.

Samtidig blev det også understreget, at ABM-institutionerne (tilsammen) står godt rustet til at udnytte maskinlæringens potentialer med deres store samlinger og strukturerede eksisterende metadata, der potentielt udgør gode træningssæt.

Som et mere decentralt og måske mindre krævende initiativ, blev der også opfordret til, at hvis man træner sin egen model, kan man dele den under en åben licens fx på fx Github, der er en samarbejdsplatform for it-udviklere. Her kan man beskrive, hvordan modellen skal benyttes og hvilke data den er trænet på, så andre institutioner kan vurdere om den er egnet til deres samling.

Tak til alle oplægsholdere og deltagere for jeres bidrag til at gøre dagen lærerig og inspirerende!

Alle fotos: Niels Løgager Nielsen  

 

 

 

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar