Om Kulturarven og den grønne omstilling – LFF seminar i Historiens Hus af Birgitte Keller Holst, ODM
26. januar 2023 var jeg inviteret til Odense som observatør for ODM, hvor jeg har arbejdet som projektleder for Det Grønne Akademi siden 1. november 2022. Dagen startede med solskin i Historiens Hus, veganske boller og en gruppe livlige og engagerede medlemmer af LFF, som åbenlyst glædede sig til dagens seminar.
Første oplægsholder var dokumentarfotograf Emil Ryge, som gav et rigtig godt oplæg om sit virke som fotograf, der i takt med byggesagen på Amager Fælled og etableringen af Amager Fælleds venner skred fra at være dokumentaristisk til at være aktivistisk i natur. Som Emil beskriver det, kan man ikke undlade at engagere sig og fremfor at skærme sig mod den virkelighed fotografen opholder sig i, er det både nyttigt og bydende nødvendigt at tage stilling samtidig. Magtesløsheden som ofte kan være den grønne omstillings følgesvend kan dræbe al initiativ og vi må stå imod – både som samfundsborgere og som arkivarer/bibliotekarer m.m.
Emil fik følgeskab af dokumentarfilmskaber Phie Ambo, som gav os en opsang i forhold til den/de motivverdener, hun var træt af at se vedrørende den grønne dagsorden. Hun er af den overbevisning at arkiverne indeholder nøglen til fremtiden idet vi intet kan gøre hvis vi ikke ved hvad vi har mistet gennemtiden.
Både Phie og Emil var optaget af begrebet ’shifting baselines’, der dækker over at hver generation har tendens til at se den eksisterende natur, landskab og biodiversitet som ’normalen’. Selv inden for samme generation, gør ’langsomheden’ i klimaforandringerne, at vi har svært ved at se krisetegnene og opfatter tilstanden som normal eller naturlig. Det gør det svært at opdage hvad vi mister og hvor store forandringerne er. Begrebet er egentlig opstået inden for oceanografi, hvor det viste sig at hvad der opfattes som den naturlige og oprindelige fiskebestand har ændret sig drastisk. Shifting baselines understreger, hvor vigtigt det er at indsamle, bevare og formidle både natur- og kulturarv. Phie havde en række fine eksempler og fik forsamlingen til at mindes sommerferier i kolonihaven, lyden af insekter og barndommens sneboldskampe. Formålet var ikke sentimental tilbageskuen, men snarere en opsang til os om at kæmpe for det, vi gerne vil bevare og det, som omgiver os lige nu, men som kan være væk før vi får set os om. Det var en rig og betydningsmættet debat, der udspandt sig på baggrund af begge oplæg.
Om eftermiddagen koncentrerede vi os om de mere praktiske aspekter af den grønne omstilling hos os selv. Michael fra Skagens Museer gav os en række dejligt jordnære idéer til hvordan vi alle med få og enkle greb kan bidrage til at reducere vores co2-aftryk i det daglige. Alle skal nu på tur til Skagen for at blive inspireret og et samarbejde med flere nærliggende institutioner er vist under opsejling.
Oplægget fra det grønne Museum blev på grund af sygdom afløst af LFF’s spritnye bestyrelsesmedlem Line Fogh og kollega fra Plakatmuseet i Den Gamle By, som bidrog med en superfin intro til deres nært forestående klimaplakatudstilling. Udstillingen anbefales varmt på baggrund af det rigtig gode oplæg og den åbner 11.2.23.
Til slut fik vi en bred og meget interessant intro til overvejelser om indsamling fra Nationalmuseet; samt en glimrende intro til et interessant forsknings-/indsamlingsprojekt fra Privatarkivudvalget v. Arkivar Bente Jensen, som opfordrede salen til at byde ind og deltage i processen med at berige projektets formål, intention og indhold.
En fin og sammenhængende dag, som gav en sober og dybdegående intro til nogle af de overvejelser både indholdsproducenter, historikere og samlingsfolk bør gøre sig nu – for vi er først og sidst borgere i den samme samfund med ansvar for vores fælles fremtid, som skal bygge på dokumentation af fortid såvel som nutid.
Birgitte Keller Holst, ODM
På baggrund af Corona-krisen har bestyrelsen i LFF besluttet at flytte årets LFF-seminar til torsdag 28. januar 2021.
Sådan lyder en ultrakort opsummering af hovedpointerne fra en spændende dag i selskab med folk, der på godt og mindre godt har gjort sig erfaring med billedgenkendelse.
Lektor Kim Steenstrup Pedersen fra Datalogisk Institut, KU åbnede dagen med at introducere os for, hvad kunstig intelligens, maskinlæring og billedgenkendelse også kaldet computer vision overhovedet er for nogle størrelser.
Arran Rees, forsker fra Universitetet i Leeds, eksemplificerede styrkerne og svaghederne ved de store internationale udbydere af computervision. Arran havde kørt 52 billeder igennem henholdsvis Clarifai, AWS Rekognition og Google Vision, for at se forskellen i de labels, der blev sat på de samme billeder.
Jacob Wang fra Nationalmuseet fortalte, at han ser maskinlæring som Nationalmuseets eneste måde at komme museets registreringsefterslæb til livs. Men at det er på den lidt længere bane, at vi vil se maskinlæring hive pointene hjem. Lige nu er det investering i og eksperimentering med de nye teknologier, der er brug for.
Frontend Udvikler Zahra Mousavi og seniorforsker Mette Kia Krabbe Meyer fra Det Kgl. Bibliotek, fortalte om KB’s konkrete projekter med maskinlæring.
Anton Stonor fra firmaet Strømlin fortalte hvordan virksomheden for SMK har arbejdet med at øge adgangen til og søgbarheden i SMKs samlinger ved hjælp af forskellige typer maskinlæring.
Firmaet Vintage Cloud arbejder med at digitalisere Europas filmarv, hvor kun ganske få procent endnu kan findes digitalt. Peter Englesson fortalte, hvordan maskinlæring og computervision er helt centralt for digitalt at restaurere filmene, metadataopmærke dem og forbedre brugeroplevelsen.
Dagen sluttede med en spændende paneldebat, hvor der blev kredset om, hvordan vi i kulturarvssektoren kan arbejde sammen om og med maskinlæring. Det lå i luften, at samarbejde vil være til alles fordel, og at vi kan lade os inspirere af de naturhistoriske museer, der samarbejder på internationalt plan.
Landsforeningen til bevaring af Foto og Film 