Cyborgs’ene kommer!

Key takeaways fra LFF’s vinterkursus om billedgenkendelse, maskinlæring i arkiver, på biblioteker og museer

Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv

Maskinerne er ikke klogere, end vi gør dem til. Og nøglen er samarbejde mellem mennesker og maskiner. Overvej på forhånd, om den type metadata som maskiner kan generere, er brugbar for dig og dine brugere. Og vid at det nok er nødvendigt, at du selv træner din ’maskine’, og at den skal bruge meget træningsdata. Hvis det bliver et ’den er fin med mig’ til begge, kan billedgenkendelse rumme store potentialer for dig. Husk dog at holde styr på hvilke metadata, der er maskingenereret og hvilke der ikke er – og overvej om dine brugere ikke også skal vide det.

NLN_3875 (2)Sådan lyder en ultrakort opsummering af hovedpointerne fra en spændende dag i selskab med folk, der på godt og mindre godt har gjort sig erfaring med billedgenkendelse.

De etiske komplikationer tager vi op til et andet seminar, startede forkvinde for LFF Mette Kia Krabbe Meyer med at understrege. For etikken omkring brug af fx ansigtsgenkendelse er noget som også ABM-institutioner må forholde sig til. Men denne dag, i Historiens Hus i Odenses smukke rammer, ville vi gerne fokusere på mulighederne for kulturarv, der er fri af GDPR. Vi ønskede at sætte konkrete eksempler på de teknikker, services og værktøjer, vi ofte hører omtalt, men som kun ganske få kulturinstitutioner stadig har konkrete erfaringer med.

Garbage in – garbage out

NLN_3920Lektor Kim Steenstrup Pedersen fra Datalogisk Institut, KU åbnede dagen med at introducere os for, hvad kunstig intelligens, maskinlæring og billedgenkendelse også kaldet computer vision overhovedet er for nogle størrelser.

Simplificeret fortalt handler det om at lære en computer – eller mere præcist en machine learning model – at analysere store mængder data, fx tekst, tal eller billeder. Det kan man gøre på (i hvert fald) to måder:

  •         Supervised learning: Når man har et mål for hvad modellen skal lære og en slags facitliste – også kaldet et træningssæt, som man træner modellen i. Herefter tester man, om modellen har lært det rigtige ved at introducere den for nye data – kaldet testdata. Hvis ikke resultatet er tilfredsstillende, kan man skrue lidt på nogle parametre, indtil modellen kan håndtere testdata korrekt.
  •         Unsupervised learning: Når man ikke kender målet eller har facitlisten på forhånd, men mere slipper modellen løs på data og ser, hvad den kommer frem til (fx skjulte strukturer i data eller lign.). 

I begge metoder afhænger resultatet alene af, hvor gode data, man stiller med. Garbage in, Garbage out, som Kim sagde.

Computervision kan bruges til mange forskellige ting. Som ABM institutioner er det evnen til at genkende elementer i billeder, give billeder tags eller labels og finde enslignende billeder, der er mest nærliggende.

Man kan benytte sig af forskellige private online services som fx Google Vision til at genkende elementer i ens billedsamling og give billederne tags. Et af flere problemer med de store internationale leverandører af computer vision er, at deres modeller er trænet på nordamerikanske billeder, der ikke ligner dem, vi har i vores samlinger. Derfor bliver resultatet ofte derefter og modellen vil ikke kunne finde fx et bindingsværkshus. Samtidig skal man være opmærksom på, at de nordamerikanske træningsdata kan have forskellige kulturelle bias, som du ikke kender på forhånd og som du risikerer reproducerer i din metadata.

Der kan derfor være fordele i at træne sin egen model. Udfordringen er bl.a. at det kræver store træningssæt, før modellen er klog nok. Og her taler vi potentielt om hundredetusinder af eksempler på hver af de elementer, vi ønsker modellen skal kunne genkende eller tagge korrekt. Mængden af træningsdata afhænger af, hvor ens de elementer man ønsker at modellen skal kunne skelne imellem, er. Jo sværere det er at skelne, des mere skal der trænes.

Uden kontekst

NLN_3944Arran Rees, forsker fra Universitetet i Leeds, eksemplificerede styrkerne og svaghederne ved de store internationale udbydere af computervision. Arran havde kørt 52 billeder igennem henholdsvis Clarifai, AWS Rekognition og Google Vision, for at se forskellen i de labels, der blev sat på de samme billeder.

De 52 fotos var indsamlet gennem det nordiske forskningsprojekt Collecting Social Photography (http://collectingsocialphoto.nordiskamuseet.se/) og var alle blevet uploadet af fotograferne til forskellige sociale medier. Det blev tydeligt, at systemerne er trænet på forskellige data og derfor var disponeret til at få øje på forskellige ting.

Natur var de generelt gode til, tøj gik også fint. Overraskende åbenlyse elementer i billeder som flag og emojis blev overset og flere ting helt misforstået. Fælles for dem alle var, at de havde meget svært ved at afkode situationen på billedet – billedets kontekst.

At et billede var en selfie, blev fx ikke genkendt.

Enkelte elementer i billeder blev forsøgt tolket ind i en kontekst men meget simplificeret. Blomster havde fx noget med romantik at gøre, men andre betydninger af blomster blev helt overset.

Flere labels var ikke kun misvisende, men også problematiske som tagget ’vicious’ på billedet af en ung kvinde med en alternativ tøjstil.

Arran konkluderede at computervision fra disse store internationale udbydere er et godt supplement til ens egne registreringer, hvis det bruges med refleksion. Men at det ikke kan stå alene.

Overhal efterslæbet

NLN_3980Jacob Wang fra Nationalmuseet fortalte, at han ser maskinlæring som Nationalmuseets eneste måde at komme museets registreringsefterslæb til livs. Men at det er på den lidt længere bane, at vi vil se maskinlæring hive pointene hjem. Lige nu er det investering i og eksperimentering med de nye teknologier, der er brug for.

I tre projekter har Nationalmuseet brugt computervision; fra billedbeskæring, til generering af emneord via Google Vision til det nyeste projekt, hvor de har trænet en maskine til at opdele billeder i forskellige kategorier, bl.a. fotos, arkivmateriale, genstande og malerier.

Jacob delte desuden sine tanker om, hvordan vi bedst forbereder os til en at høste frugterne af computervision:

  •         Bliv ved med at digitalisere
  •         Hold styr på dine data, dine versioner og din dataintegritet
  •         Hav systemer hvor input / output er let.
  •         Hav et tæt samarbejde med udviklerne – nutidens og fremtidens supermænd, som Jacob kaldte dem – der allerede har maskinlæring som en hel tilgængelig metode blandt mange til at løse konkrete problemer.

Sæt mennesker og maskiner sammen

NLN_3954Frontend Udvikler Zahra Mousavi og seniorforsker Mette Kia Krabbe Meyer fra Det Kgl. Bibliotek, fortalte om KB’s konkrete projekter med maskinlæring.

KB har lavet forskellige eksperimenter, særligt med billedgenkendelse på samlinger uden meget metadata. Og eksperimenterne havde givet positive erfaringer og en lyst til at fortsætte. Særligt arbejdede KB med at identificere billeder, der minder om hinanden – fx dubletter. Et andet fokus for KB er at understøtte en let måde at give modellen feedback, således at samarbejdet mellem maskine og mennesker forenkles og på den måde – på sigt – åbne op for egentlig crowdsourcing af feedback.

 

Efter kaffen blev det tid til to private aktører, der begge arbejder med kulturarvsmateriale.

Farver, striber og associationer

NLN_3938Anton Stonor fra firmaet Strømlin fortalte hvordan virksomheden for SMK har arbejdet med at øge adgangen til og søgbarheden i SMKs samlinger ved hjælp af forskellige typer maskinlæring.

Det betyder, at man nu kan søge efter kunstværker i bestemte farver og finde malerier, der ligner hinanden. Sidst, men ikke mindst, har Strømlin analyseret værktitler for at finde ord, der kan indgår i begrebstræer for på den måde at give brugerne et bredere søgeresultat, der ikke kun bygger på synonymer, men mere og mere på  associationer og begrebssammenhænge.

 Ned i tempo – op i farve

NLN_3977Firmaet Vintage Cloud arbejder med at digitalisere Europas filmarv, hvor kun ganske få procent endnu kan findes digitalt. Peter Englesson fortalte, hvordan maskinlæring og computervision er helt centralt for digitalt at restaurere filmene, metadataopmærke dem og forbedre brugeroplevelsen.

Vintage Cloud arbejder med at føre filmoplevelse tilbage både til optagetidspunktet, men også til det filmen faktisk viser. Når filmene restaureres, bruges maskinlæring i de filtre som lægges over digitaliseringen, så de fremstår uden ridser, klart og skarpt, hvilket Peter viste nogle imponerende eksempler på.

I de gamle stumfilm, hvor personerne bevæger sig hurtigt pga. datidens optageudstyr, sættes filmen ned i hastighed også med hjælp af maskinlæring. Vintage Cloud eksperimenterer også med farvelægning af sort/hvide film. Sidst men ikke mindst bruges computervision til at analysere de enkelte stills i filmene for på den måde at skabe metadata.

Kommer cyborgs’ene?

Ja, robotterne klarer ikke arbejdet med at metatagge vores samlinger, hvis vi mennesker ikke klæder dem godt på. Og cyborgen – blandingen af menneske og maskine, som Jacob Wang introducerede på dagen – er sikkert et godt billede på dette.

NLN_4003Dagen sluttede med en spændende paneldebat, hvor der blev kredset om, hvordan vi i kulturarvssektoren kan arbejde sammen om og med maskinlæring. Det lå i luften, at samarbejde vil være til alles fordel, og at vi kan lade os inspirere af de naturhistoriske museer, der samarbejder på internationalt plan.

Samtidig blev det også understreget, at ABM-institutionerne (tilsammen) står godt rustet til at udnytte maskinlæringens potentialer med deres store samlinger og strukturerede eksisterende metadata, der potentielt udgør gode træningssæt.

Som et mere decentralt og måske mindre krævende initiativ, blev der også opfordret til, at hvis man træner sin egen model, kan man dele den under en åben licens fx på fx Github, der er en samarbejdsplatform for it-udviklere. Her kan man beskrive, hvordan modellen skal benyttes og hvilke data den er trænet på, så andre institutioner kan vurdere om den er egnet til deres samling.

Tak til alle oplægsholdere og deltagere for jeres bidrag til at gøre dagen lærerig og inspirerende!

Alle fotos: Niels Løgager Nielsen  

 

 

 

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Keytakeaways fra en dag i filmbevaringens tegn – LFF sommerseminar 2019 på Det Danske Filminstitut.

af Signe Trolle Gronemann, København Stadsarkiv og Kitt Boding-Jensen, Den Gamle By

Få overblik over din filmsamlings omfang og formater, og læg din bevarings- og digitaliseringsstrategi med øje for dine magasinforhold. Har du U-matic bånd i samlingen, har du travlt. Hvis ikke kan du overveje om opgaven kan gribes an i et samarbejde med andre institutioner eller med frivillige.

Sådan lyder en ultrakort opsummering af hovedpointerne fra en spændende dag i selskab med kyndige filmsamlingsansvarlige og erfarne digitaliseringsfrivillighedskoordinatorer.

64726363_2389608181147442_2721920044777865216_nLFFs seminar 4. juni 2019: Fra strimmel til stream – om filbevaring og filmrestaurering, stillede skarpt på film efter flere års seminarer med fokus på fotos. Vi bringer en række hovedpointer samlet, forstået og skrevet af to skribenter, der absolut ikke har filmbevaring som speciale og alligevel fik en masse ud af dagen.

Kølig bevaring er faktisk også cool cash
Formiddagen stod i Det danske Filminstituts tegn. Filmarkivar Michael Braae og museumsinspektør Thomas Christensen fortalte om hvad, hvorfor og hvordan film gemmes af DFI, og hvilken digitalisering og restaurering, der foretages. Se deres præsentationer her: https://www.slideshare.net/Landsforeningen/giv-filmen-det-rigtige-efterliv-filmevaring & https://www.slideshare.net/Landsforeningen/filmbevaring-og-digitalisering

Jesper Stub Johnsen, vicedirektør på Nationalmuseet, fortalte, hvordan DFI, da han var ansat som projektleder, havde fået rejst midler til et moderne magasin og dermed reddet filmsamlingen, der havde befundet sig under horrible forhold i en bunker i Bagsværd. Se præsentation her: https://www.slideshare.net/Landsforeningen/fysisk-filmbevaring-historisk

De tre oplæg gav til sammen et flot indblik i en bevaringsstrategi, der kort kan opsummeres:

  • Korrekt bevaring er billigere end efterfølgende restaurering.
  • Lav en differentieret bevaringsplan efter typer af medier og formater
  • Med gode magasinforhold og en temperatur på minus 5 grader kan filmsamlinger holde længe
  • Gode magasiner med korrektur fugtighed og temperaturstyring koster, men digitalisering og digital bevaring er væsentlig dyrere

Denne strategi har givet DFI mulighed for at afvente bedre teknologiske løsninger i forhold til digitalisering.

Det betyder selvfølgelig ikke at DFI ikke digitaliserer, men at digitalisering udelukkende for bevaring ikke har været et fokus. Derimod har digitalisering kunne prioriteres ud fra et formidlings- og tilgængeliggørelseshensyn som det fx ses på Danmark på film.

Restaurering
DFIs retningslinjer for digitalisering af film.

  • Stræber efter at filmen skal se ud som ved premieren (den må ikke blive bedre)
  • En film må derfor aldrig være overrestaureret
  • Digitale artefakter må ikke forefindes
  • Kendskab til filmhistorie og filmmaterialers historie er en forudsætning for en optimal restaurering.

DFI skelner mellem restaurering til formidling fx streaming på sitet Danmark på Film, biografvisning og bevaring. Det formidlingsmæssige mål har betydning for restaureringen.

Filmsamlinger uden for DFI
Efter en hyggelig frokost i solskin i Kongens Have vendte vi tilbage til biografens mørke. I eftermiddagens oplæg fik vi indblik i det arbejde med bevaring og digitalisering af film, der foregår uden for de statslige kulturinstitutioner.

I landets mange lokale og kommunale kulturarvsinstitutioner opbevares store mængder film fx af privat karakter eller skabt af kommunale myndigheder. Hvordan håndteres de? Og hvilke udfordringer har vi som mindre kulturinstitutioner i forhold til film?

Digitalisering med fælles udstyr og hjælp fra frivillige
Studerende Christopher Hansen fra ABA havde undervejs i arbejdet med at udrede ABAs filmsamling undret sig: Det er som om at mange kulturinstitutioner ikke har overblik over hvad de har, når det kommer til film, og som om der ikke samarbejdes særlig meget om opgaven, konstaterede han. Du finder hans oplæg her https://www.slideshare.net/Landsforeningen/aba-av-samling

Det kan der nok være noget om, og arkivar Rasmus Willaing Lock fra Odense Stadsarkiv kunne i sit inspirerende oplæg fortælle om hvilke fordele, der er for de fynske lokalarkiver – og siden også flere museer på Fyn – ved at gå sammen om fælles digitaliseringsudstyr og knowhow. https://www.slideshare.net/Landsforeningen/digitalisering-i-odense

I København havde det nu lukkede historiske makerspace STORM20 huset et digitaliseringsværksted, hvor lokalarkiver og private udgjorde en kerne af superbrugere, faciliteret af arkivar Jeppe Christensen fra Københavns Stadsarkiv. Digitaliseringsværkstedet, der nu er rykket til Fablab i Valby, er et forsøg på at give borgere og lokalarkiver mulighed for at digitalisere deres egne private samlinger ved hjælp af fælles udstyr. Se præsentation her: https://www.slideshare.net/Landsforeningen/hvordan-starter-man-et-frivilligdrevet-digitaliseringsvrksted-og-hvad-sker-der-nu-hvor-storm20-er-lukket

Fra både Odense og København blev facilitering, og ikke mindst samarbejde og dialog med frivillige, fremhævet som noget man ikke må undervurdere i opbygningen og driften af sit digitale work flow.

Metadata til film
Arkivar Rasmus Falk fra Aalborg Stadsarkiv imponerede forsamlingen med sin fremvisning af, hvordan de i Aalborg har koblet film med andet kildemateriale, for på den måde at skabe søgeindgange til timevis af filmoptagelser uden metadata.

Optagelser af byrådsmøder var blevet søgbare via referater fra de samme møder, og timevis af lokaltv var blevet søgbart via manuskripter. De skriftlige kilder var blevet OCR-scannet og teksten lagt ind som registrering af filmene. Enkelt og utrolig nyttigt – og med en kildehenvisning til hvor metadata stammer fra – også gennemskueligt for brugerne. se præsentation her https://www.slideshare.net/Landsforeningen/anvendelse-af-digitaliseret-filmmateriale-som-kilder

Ser vi på nye øjne på egen samling efter i dag?
Ja. Vi lærte fx at:

  • DFI vil gerne digitalisere andre kulturinstitutioners materiale, hvis det er bevaringsværdigt ud fra et nationalt perspektiv og i sammenhæng med DFIs opdrag om bevaring af den danske filmskat. Hvis det bliver et ja fra DFI, bliver materialet en del af DFIs samling. DFI laver kun deponeringsaftaler for de statslige kulturinstitutioner.
  • KB Århus (tidl. Statsbiblioteket) er bevaringsstedet for TV produktioner.
  • At der kan være store fordele ved at gå sammen som kulturinstitutioner og dele digitaliseringsudstyr og knowhow.
  • At film har særlige udfordringer i forhold til søgbarhed: Hvad er god metadata – og hvordan skaffer vi den?
  • At korrekt bevaring gør film ret langtidsholdbare og mindsker digitaliseringsstress.
  • At nogen filmtyper – der ikke har været bevaret koldt – er ved at forgå og kan ikke gennemses inden digitalisering. Disse film har kun 1 kørsel tilbage og det skal helst være den hvor de bliver digitaliseret. U-matic film er fx i den kategori.
  • At vi ikke må glemme borgernes egne film. Kan film i højre grad blive en del af vores indsamlingsstrategi?

Tak for en inspirerende dag og sæt kryds ved LFFs næste seminar 30. januar 2020.

Udgivet i bevaring, film, Landsforeningen | Tagget , , | 1 kommentar

LFF sommerseminar 4. juni 2019: Fra strimmel til Stream – om filmbevaring & filmrestaurering

Tirsdag den 4. juni 2019 kl. 10.00-16.00

Seminaret afholdes i Bio Carl, Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K.

59022721_2201919806528069_4719760778712842240_n

Dagens program:

10.00 Indskrivning og blødt brød.

10.25 Velkomst v. Mette Kia Krabbe Meyer, formand for LFF.

10.35 Mikael Braae, filmarkivar / DFI – Optimér filmens efterliv.
Om de nødvendige etiske valg i restaurering og bevaring.
Film er en kompliceret kunstart, når det kommer til bevaring. Der kræves mange individuelle vurderinger og valg – både når man skal fylde i kølebokse, og når man skal til at digitalisere filmmaterialerne. På DFI har vi klare indsamlingsparametre, der dog ofte udfordres, når vi dykker ned i materialerne. Hvad kan og bør vi gøre ved det tilgængelige materiale? Og næsten mere væsentligt – hvad må vi ikke?

11.10 Thomas Christensen, museumsinspektør / DFI – Bevaringsmæssige og tekniske aspekter fra den analoge film til den digitale fil.
DFIs målsætning om minimum 500-års bevaringshorisont kræver BÅDE en analog og digital strategi, der følger international ”best practice.” Analoge film kan bevares passivt med meget lang tidhorisont. Den parallelle digitale bevaring fordrer en endnu dyrere aktiv bevaringsindsats, med løbende aktiv migrering og monitorering af store datamængder. Hvordan griber man det an med begrænset økonomi og begrænsede ressourcer?

11.40 Jesper Stub Johnsen, bevaringschef / Nationalmuseet – Et tur ned af Memory Lane med et tilbageblik på DFI’s filmarkiv i Bagsværd, de bevaringsmæssige udfordringer der og hvad vi gjorde ved det!
”Der har vi jo den dyre dreng fra DFI!” lød ordene, da jeg sammen med DFI’s daværende direktør Henning Camre blev budt velkommen en tidlig morgen, da vi var kaldt til møde i Kulturministeriet for at redegøre for, hvorfor det var nødvendigt, vigtigt og rationelt at bygge et nyt filmarkiv. Med et lille afsluttende blik på kvaliteten af DFI’s filmarkiv (data fra 2012) og de senere konsekvenser for Nationalmuseets holdning til bevaring af egen filmsamling.

12.20 Q and A, opsamling og vigtigste take-aways – oplægsholderne giver deres 3 bedste råd!

12.40 FROKOST og Kaffe

13.30 Jeppe Christensen, arkivar / KBH.’s Stadsarkiv – Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker der nu hvor Storm20 er lukket?
Forenings- og familiearkiver går tabt. Viden om bevaring og digitalisering er ikke- eksisterende, eller i bedste fald begrænset blandt private og frivillige. For at imødekomme denne udfordring startede Historie & Kunst et digitaliseringsværksted i Storm20. Hvordan går de frivilliges teknikfascination og kammeratlige fællesskab i spænd med at hjælpe folk, der kommer ind fra gaden og gerne vil bevare deres familie- og foreningsarkiver. Kort sagt hvordan lykkedes det at opbygge og drive et værksted med frivillige superbrugere for begrænsede midler.

14.00 Rasmus Falk, arkivar / Aalborg Stadsarkiv – Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Bevaring er godt men temmelig formålsløst, hvis materialet ikke bringes i anvendelse. Oplægget tager udgangspunkt i vores vanskeligheder med at fremfinde enkelte sekvenser i digitaliseret filmmateriale, hvordan vi har anvendt (og fremadrettet vil anvende) allerede eksisterende metadata til at skabe indgange og søgemuligheder i materialet. Afsættet er to videosamlinger: Byrådsmøder fra Aalborg Kommune (1997 -) og den lokale tv kanal, TV-Aalborgs, daglige nyhedsudsendelser fra 1980erne.

14.20 Kaffe, kage og frugt

14.50 Christopher Hansen / Arbejdermuseet – Gennemgang af arkivets filmsamling – hvad gjorde vi, og hvilke problemstillinger mødte os?
Arbejdermuseet & ABA har igennem årene opbygget en større filmsamling bestående af mange forskellige formater med meget forskelligt indhold. En stor del af filmene er tilgået arkivet sammen med øvrige arkivafleveringer, og aldrig blevet registreret eller behandlet tilbundsgående. I oplægget vil Christopher Hansen fortælle om, hvordan udredningen af filmsamling er forgået, hvilke erfaringer der undervejs er blevet gjort ift. nedbrydningen og bevaringen af de forskellige filmformater, og hvilke problemstillinger der melder sig i forhold til digitalisering.”

15.10 Rasmus Willaing Lock, arkivar / Odense Bys Museer – Oprettelse af et digitaliseringsværksted – hvad skal vi prioritere at digitalisere?
I 2010 afsatte Odense Kommune midler til at støtte arbejdet med digitalisering af kommunens 15 lokalarkivers samlinger. Det fremgik af budgetforligsteksten, at arbejdet skulle foregå i et ”digitaliseringsværksted”, hvor arkivernes frivillige medarbejdere selv kunne stå for en del af arbejdet. Dette værksted blev efterfølgende placeret hos Odense Stadsarkiv. Rasmus fortæller om de overvejelser og prioriteringer, der blev gjort – hvad skal digitaliseres af bevaringshensyn og hvad skal digitaliseres af formidlingshensyn. Og hvad der sker, når man samtidig levere ydelser til andre ABM-institutioner.

15.30 Paneldiskussion v. dagens deltagere.

15.55 Afrunding og tak for i dag v. formanden samt orientering om januar-seminaret i Odense 2020.

Praktiske oplysninger:

Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr.
Studenter deltager gratis (men husk tilmelding).

Prisen er inkl. frokost og øl/vand. Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding.

Bindende tilmelding senest 29. maj 2019 til LFF’s kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk. Hvis der er særlige forhold der gør sig gældene ved betaling, bedes disse oplyst ved tilmelding.

AFBUD skal ske senest 3 dage inden kurset afholdes.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding.Spørgsmål til: Madeleine Schlawitz – madeleines@dfi.dk

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

LFF kursus: Metadata – Nøglen til samlingen også i fremtiden

LFFkursus torsdag 31. januar 2019 kl. 10.00 ‐16.00  i Historiens Hus, Odense

seminar19En god registrering – den såkaldte metadata – er et af de allervigtigste redskaber, når vi skal finde og anvende vores samlinger. Men hvad er en god registrering i dag? Og hvad sker der når vores registreringer ikke kun er til intern brug, men bliver brugervendte tekster i takt med at samlinger lægges på nettet?

Kan de gamle dyder med tekstregistreringer og systematik ikke længere stå alene? Og kan ny teknologi gøre vores registreringer mere anvendelige for flere brugere? Læs resten

Udgivet i Landsforeningen | 2 kommentarer

LFF seminarer og kurser 2005 – 2018

Skærmbillede 2018-11-13 kl. 20.08.11Vi har opdateret oversigten over LFF seminarer og kurser i perioden 2005 – 2018 her på siden Du finder links til program og til foto fra begivenheden på Flickr (hvis der er fotos – – hvis du har nogle, så send gerne til Bente Jensen i bestyrelsen og de bliver oploadet).

Langt de fleste oplæg – i alt 96 – finder du på LFFs slideshare 

For mange trofaste deltagere på LFF kurser og seminarer er det en tur “down the memory lane” . Samtidig er der mange præsentationer med stadig relevante problemstillinger, der er værd at gå tilbage til som en resource bank. Hvis det giver anledning til ideer til emner til fremtidige seminarer og kurser, så kontakt også gerne bestyrelsen. Rigtig god fornøjelse.

 

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Privatlivspolitik for LFF pr. 30. august 2018

Privatlivspolitik for Landsforeningen til bevaring af fotografi og film (LFF)

Vi behandler personoplysninger og skal overholde lovgivningen og principperne for god databehandlingsskik. Derfor har vi vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller, hvordan vi behandler personoplysninger, der sikrer en lovlig og gennemsigtig behandling.

Vi behandler udelukkende personoplysninger til klare og saglige formål og ud fra foreningens legitime interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige for at opfylde de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige – eller når du beder os om det.

Vi er ansvarlige for behandling af dine personoplysninger

LFF er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan altid kontakte foreningens data-kontaktperson, som er:

Kontaktperson: Niels Løgager Nielsen

På mail: nielslog@yahoo.dk

Hjemmeside: fotoogfilm.org

 

Behandling af personoplysninger

Vi behandler følgende personoplysninger:

  1. Medlemsoplysninger:
  • Almindelige personoplysninger: Navn, adresse, indmeldelsesdato, telefonnummer, mailadresse.
  1. Oplysninger om oplægsholdere:
  • Almindelige personoplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, mailadresse.
  • Andre oplysninger: Bankkontonummer og Cpr-nummer (anvendes udelukkende til fakturering).

Her indsamler vi oplysninger fra

Normalt får vi oplysningerne fra dig. I nogle tilfælde kan der være andre kilder:

  • Sociale medier eller andre kanaler som er offentligt tilgængelige.

 

Foreningens formål med behandling af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund (hjemmel).

Lovlige grunde til at behandle oplysninger om dig er:

 At vi som forening har en (legitim) interesse i at behandle dine oplysninger

 At det er nødvendigt for, at vi kan opfylde en aftale med dig

 At loven stiller krav om, at vi behandler dine oplysninger

 At du har givet samtykke til, at vi kan behandle dine oplysninger

 

Formålene med at behandle oplysninger om foreningens medlemmer er:

 At behandle medlemsoplysninger – herunder at opkræve kontingent og sende nyhedsbrev

 At vi kan drive foreningens aktiviteter, herunder planlægge, gennemføre og følge op på dem

 At administrere din relation til foreningen

 

Formålene med at behandle oplysninger om foreningens oplægsholdere er:

 At vi kan koordinere og håndtere oplægsholderes opgaver i foreningen

 At kunne udbetale transport og rejsegodtgørelser, refusion og lignende

 

Vi behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesser

I det omfang vi behandler dine medlemsoplysninger, sker det alene på baggrund af foreningens berettigede og legitime interesser som er

 At håndtere dine medlemsrettigheder (fx på generalforsamlingen) i henhold til foreningens vedtægter

 At du kan opfylde dine forpligtelser som medlem af foreningen, herunder betale kontingent mv.

 At kunne planlægge og afholde sociale arrangementer og aktiviteter

 At kunne vise situationsbilleder fra konkret aktivitet eller arrangement i foreningen

 At bevare oplysninger med historisk værdi til statistik og lignende

 

Samtykke

Når vi behandler oplysninger om dig, sker det ofte på et andet lovligt grundlag end dit samtykke. Vi indhenter derfor kun dit samtykke, når det i sjældne tilfælde er nødvendigt for at behandle dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor.

Hvis vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at give os besked om det.

 

Videregivelse af dine personoplysninger

Vi videregiver ikke oplysninger om dig til andre uden for foreningen – fx til brug for markedsføring – uden dit samtykke.

 

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Vi har forskellige behandlingsformål og opbevaringsperioder alt efter, om vi behandler dine personoplysninger som medlem af foreningen eller som oplægsholder:

Medlemmer: Vi sletter oplysninger om dig fem år efter at dit medlemskab er ophørt.

Oplægsholdere: Vi sletter oplysninger om dig fem år efter fakturering.

 

Dine rettigheder

Når vi behandler dine oplysninger, har du iflg. persondataforordningen en række rettigheder:

 Du har ret til at blive oplyst om, at vi behandler oplysninger om dig – det er det vi oplyser dig om i denne privatlivspolitik (som forening har vi oplysningspligt)

 Du har ret til at få indsigt i de oplysninger vi behandler om dig (indsigtsret)

 Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig berigtiget (retten til berigtigelse)

 Du har ret til at få oplysninger om dig slettet (retten til at blive glemt)

 Du har ret til at gøre indsigelse mod, at dine oplysninger anvendes til markedsføring

 Du har ret til at flytte dine oplysninger – dvs. at vi skal udlevere de oplysninger vi har om dig i et almindeligt anvendt format (retten til dataportabilitet)

 

Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os. Du finder kontaktoplysninger øverst her i privatlivspolitikken.

Henvender du dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

Du kan indgive klage til tilsynsmyndighederne – Datatilsynet – over behandling af dine personoplysninger.

 

Revision af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os ret til at ændre foreningens privatlivspolitik. Når vi ændre privatlivspolitikken ændrer vi også datoen øverst i dette dokument. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom.

Den til enhver tid gældende privatlivspolitik er tilgængelig på vores hjemmeside.

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde 28.8.2018

logo-cirkel

 

Referat af bestyrelsesmøde, København 28. august 2018

Til stede var Signe Trolle Gronemann, Ulrich Flaskager, Henriette Gavnholdt, Bente Jensen, Mette Kia Krabbe Meyer, Madeleine Schlawitz, Mette Henriksen, Niels Løgager Nielsen, Johan Jensen,  Rikke Ruhe, Lene Vinther Andersen (ref.)

Afbud: Kitt Boding-Jensen.

  • Godkendelse af dagsorden

Dagsorden og referat godkendt.

 

  • Økonomi/medlemmer

Budgetopfølgning godkendt. Niels sender medlemslisten ud til bestyrelsen, så de store kulturinstitutioner (over 50 ansatte) kan identificeres med henblik på forhøjet kontingent.

  • Evaluering af seminar juni 2018

Der skal laves en guide, der samler den viden, der gennem årene er genereret i forbindelse med arrangering af kurser og seminarer, som fremtidige arbejdsgrupper kan have gavn af ved afholdelse af fremtidige seminarer/kurser. Blandt andet skal der oplyses om takst for honorarer til oplægsholdere.

Signe laver et første udkast, som vi gennemgår på næste møde.

  • GPDR

Mette Kia og Madeleine har skrevet en privatlivspolitik til LFF, som blev godkendt. Madeleine og Mette Kia lægger privatlivspolitikken på LFF’s hjemmeside og laver et udkast til en mail, som Niels sender ud til medlemmerne.

Mette og Madeleine indgår i en arbejdsgruppe, der gennemgår LFF’s arkiv, som det fremstår i dag og kommer med et udkast til, hvad der skal gemmes og kasseres. Udkastet gennemgås på næste ordinære bestyrelsesmøde.

Bente undersøger om den første del af LFF’s arkiv opbevares på Rigsarkivet.

  • Planlægning af kursus januar 2019

Kurset afholdes 31. januar. Bente tjekker om Odense har lokaler 31. januar og 1. februar 2019. Vi besluttede at prøve at afholde seminar dagen før bestyrelsesmøde.

Arbejdsgruppe til kursus om metadata: Signe, Rikke & Kitt.

Dato for sommerseminar: 4. juni på DFI. Madeleine tjekker lokaler.

  • Næste møde og indhold

Næste møde i start november. Mette Kia laver en doodle med datoforslag.

Indhold: Mette og Madeleine afrapporterer mht LFF’s arkiv.  Signe fremlægger udkast til guide. Arbejdsgruppen fremlægger program for januarkursus.

Forberedelse af GF + afklare hvem der er på valg.

 

På bestyrelsens vegne,

Lene Vinther Andersen

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Danmark på film version 2.0!

 

fagenes fest

Fra Fagenes Fest på Østerbro Stadion er arrangeret af “Socialdemokraten”. 12.000 tilskuere er mødt op. Der er tjener-stafetløb, tovtrækning, dyst over vandbassin, sneboldkamp og skorstensfejernes melkastning. 1951, Østerbro Stadion.

Vi skal høre nyt fra DFIs allerstørste formidlingssatsning de seneste mange år. Maria Knude Oldhøj Nielsen, DFIs projektmedarbejder vil fortælle os om de store planer DFI har for projektet i denne fase, hvor projektet har tydeligvis har mættet en sult, der fandtes i befolkningen – så nu er spørgsmåklet hvorhen – og ikek mindst hvordan.

Danmarks Skolehaver_1903-1928
Efter 2 års gennemgående og solid succes har DFI relanceret sitet Danmark på film i en version 2.0. og er nu i startfasen på sit allernyeste projekt: Samskabelse med et udvalg af Danmarks lokalhistoriske arkiver, hvor vi vil invitere andre ind på sitet for at fortælle deres Danmarkshistorier med udgangspunkt i egne filmsamlinger.

Vi skal høre om filmrestaurering, formidlingstiltag og samskabelse på et tværinstitutionelt plan. Kom og vær med i debatten og bliv klogere på samskabelse.

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Byens billeder – i går – i dag – i morgen LFF sommerseminar 2018

LFF-seminar 6. juni 2018 kl. 10-16
på Stadsbiblioteket, Lyngby Hovedgade 28, 2800 Kgs. Lyngby

Skærmbillede 2018-05-01 kl. 13.36.57

LFF Sommerseminar har byens billeder som tema og indsamlingen af dem. Digitaliseringen stiller nye krav til arkiver og museers indsamling. Der bliver taget enorme mængder af billeder i dag, samtidig er det nødvendigt at være til stede, ikke lang tid efter billedet eller filmen produceres, ellers er det forsvundet, slettet. Så bliver det svært at dokumentere, formidle og forske i byen i dag.

Først tager vi et skridt tilbage og hører indlæg fra forskere, der har set på byen som stedet, hvor man konsumerer, handler og flanerer – og beder dem fundere over behov for samtidsdokumentation af deres emne i dag og behov for billeder.

At være til stede kræver nye metoder, tilstedeværelse, kommunikation og samarbejde. Det viser nogle nye bud på på hvordan samtidens byer kan dokumenteres og indsamles, samt at se på hvilke billeder, ny medier generer. Betyder de sociale medier, at motiverne bliver nogle andre? Kan man indsamle ved brug af sociale medier fx? og hvad kræver det?  En anden vej er at bruge samtidsdokumentation og alliere sig med folk på stedet – hvordan fungerer det? hvilke billeder fører det til?

Program

10.00 – 10.30   Registrering og Blødt brød

10.30 – 10.35   Velkomst v. Formanden /praktisk

10.35-10.45 Introduktion til dagens tema

10.45 – 11.15 Jens Toftgaard, Odense Bys Museer 
En stor del af den byhistoriske forskning har de seneste årtier beskæftiget sig med byernes rum. Centrale spørgsmål er, hvordan byens udseende og indretning har spillet sammen med indbyggernes færden i og brug af byen? Fotografier er her en helt enestående kilde til at undersøge byrummets forandringer, der kun er dårligt og sporadisk dokumenteret i skriftligt kildemateriale. Med udgangspunkt i et ph.d.-projekt om forandringer i Odense, Aarhus og Aalborgs bymidte 1870-1970 diskuteres det fotografiske materiales muligheder og begrænsninger som historisk kilde.

11.15 – 11.45 Kirsten Linde, Museene i Akershus   
Hvordan kan man bruge fotografiske samlinger til at forske i byens steder? Historiker Kirsten Linde har anvendt fotografier i sin udforskning af butikkers funktion og udseende gennem 1900-tallet i Oslo og omegn. Butiksfotografier indeholder ofte flere lag af informationer. Linde vil fortælle om hvordan hun sammenstiller og analyserer et stort antal fotografiske motiver for at finde generelle udviklingstræk i materialet.

11.45 – 12.00   Q og A

12.00 – 12.30. Astrid Maria B. Rasmussen. DAC
Instagrammere som ambassadører for dansk arkitektur  – Hvordan kan instagrammere medvirke til formidlingen af bymiljø og arkitektur? Og hvordan promoverer man sine projekter via sociale medier? Hvordan bruger Dansk Arkitektur Centers brug af instagram influencers som ambassadører for kampagner, udstillinger og konkurrencer.

12.30 – 13.15   FROKOST OG KAFFE

13.15 – 13.45  Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv
Ud fra billeder af byerne Södertälje og Aalborg gives der eksempler på hvilke billeder, det sociale medie, Instagram, giver af byen. Hvad skal museer og arkivere indsamle? skal brugerne være med? Byerne er cases i det nordiske: Collecting Social Photography projekt http://collectingsocialphoto.nordiskamuseet.se/

13.45 -14.15  Astrid Birkving, Aarhus Stadsarkiv
En stor del af billederne i Aarhus Stadsarkivs samling kommer via private borgers bidrag. Her bruges Facebook som platform til indsamling af historiske Aarhusbillede, som uploades til Smartarkivering.dk. Den strategi har været en succes, men det kræver også overvejelser og bestemte retningslinjer, hvis det skal lykkedes.

14.15-14.40  Danielle Guldmann Sekwati, Den Gamle By
I Gellerup fotodokumenterer lokale selv deres bydels massive fysiske forandringer – forandringer, der er afstedkommet af en omfattende Helhedsplan. Dét har de lokale gjort igennem en årrække og planlægger at fortsætte til helhedsplanen er gennemført. Oplæggets fokus vil blandt andet være på, hvordan samarbejdet mellem en gruppe lokale borgere og Den Gamle By opstod, hvordan billedmateriale indsamles og distribueres samt det fremtidige arbejde med dokumentationen af lokalområdets forandringer.

14.40-15.00 Q and A

15.00 – 15.15 VAND OG FRUGT

15.15 – 15.45  Maria Knude Oldhøj Nielsen, DFI 
Danmark på film version 2.0. Efter 2 år har DFI relanceret sitet og er nu i startfasen på det nyeste projekt: Samskabelse med et udvalg af Danmarks lokalhistoriske arkiver, hvor vi vil invitere andre ind på sitet for at fortælle deres Danmarkshistorier med udgangspunkt i egne filmsamlinger.

15.45 – 16.00 Afrunding og tak for i dag

Praktisk:

Pris: Medlemmer 475,- kr. Ikke-medlemmer 675,- kr. Studenterpris: gratis (men husk tilmelding). Prisen er inkl. frokost og øl/vand. Vegetarmenu kan forudbestilles ved tilmelding

Bindende tilmelding senest 30. maj 2017 til LFFs kasserer: Niels Løgager Nielsen: nielslog@yahoo.dk

AFBUD skal ske senest 3 dage inden kurset afholdes.

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding!

Spørgsmål til kurset: Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, bente.jensen@aalborg.dk

Foto: Fjordbyen i Aalborg, 2018 ( Danish_imagemaker (instagram) / Mike )

 

Udgivet i Landsforeningen | 1 kommentar