af Signe Trolle Gronemann, København Stadsarkiv og Kitt Boding-Jensen, Den Gamle By
Få overblik over din filmsamlings omfang og formater, og læg din bevarings- og digitaliseringsstrategi med øje for dine magasinforhold. Har du U-matic bånd i samlingen, har du travlt. Hvis ikke kan du overveje om opgaven kan gribes an i et samarbejde med andre institutioner eller med frivillige.
Sådan lyder en ultrakort opsummering af hovedpointerne fra en spændende dag i selskab med kyndige filmsamlingsansvarlige og erfarne digitaliseringsfrivillighedskoordinatorer.
LFFs seminar 4. juni 2019: Fra strimmel til stream – om filbevaring og filmrestaurering, stillede skarpt på film efter flere års seminarer med fokus på fotos. Vi bringer en række hovedpointer samlet, forstået og skrevet af to skribenter, der absolut ikke har filmbevaring som speciale og alligevel fik en masse ud af dagen.
Kølig bevaring er faktisk også cool cash
Formiddagen stod i Det danske Filminstituts tegn. Filmarkivar Michael Braae og museumsinspektør Thomas Christensen fortalte om hvad, hvorfor og hvordan film gemmes af DFI, og hvilken digitalisering og restaurering, der foretages. Se deres præsentationer her: https://www.slideshare.net/Landsforeningen/giv-filmen-det-rigtige-efterliv-filmevaring & https://www.slideshare.net/Landsforeningen/filmbevaring-og-digitalisering
Jesper Stub Johnsen, vicedirektør på Nationalmuseet, fortalte, hvordan DFI, da han var ansat som projektleder, havde fået rejst midler til et moderne magasin og dermed reddet filmsamlingen, der havde befundet sig under horrible forhold i en bunker i Bagsværd. Se præsentation her: https://www.slideshare.net/Landsforeningen/fysisk-filmbevaring-historisk
De tre oplæg gav til sammen et flot indblik i en bevaringsstrategi, der kort kan opsummeres:
- Korrekt bevaring er billigere end efterfølgende restaurering.
- Lav en differentieret bevaringsplan efter typer af medier og formater
- Med gode magasinforhold og en temperatur på minus 5 grader kan filmsamlinger holde længe
- Gode magasiner med korrektur fugtighed og temperaturstyring koster, men digitalisering og digital bevaring er væsentlig dyrere
Denne strategi har givet DFI mulighed for at afvente bedre teknologiske løsninger i forhold til digitalisering.
Det betyder selvfølgelig ikke at DFI ikke digitaliserer, men at digitalisering udelukkende for bevaring ikke har været et fokus. Derimod har digitalisering kunne prioriteres ud fra et formidlings- og tilgængeliggørelseshensyn som det fx ses på Danmark på film.
Restaurering
DFIs retningslinjer for digitalisering af film.
- Stræber efter at filmen skal se ud som ved premieren (den må ikke blive bedre)
- En film må derfor aldrig være overrestaureret
- Digitale artefakter må ikke forefindes
- Kendskab til filmhistorie og filmmaterialers historie er en forudsætning for en optimal restaurering.
DFI skelner mellem restaurering til formidling fx streaming på sitet Danmark på Film, biografvisning og bevaring. Det formidlingsmæssige mål har betydning for restaureringen.
Filmsamlinger uden for DFI
Efter en hyggelig frokost i solskin i Kongens Have vendte vi tilbage til biografens mørke. I eftermiddagens oplæg fik vi indblik i det arbejde med bevaring og digitalisering af film, der foregår uden for de statslige kulturinstitutioner.
I landets mange lokale og kommunale kulturarvsinstitutioner opbevares store mængder film fx af privat karakter eller skabt af kommunale myndigheder. Hvordan håndteres de? Og hvilke udfordringer har vi som mindre kulturinstitutioner i forhold til film?
Digitalisering med fælles udstyr og hjælp fra frivillige
Studerende Christopher Hansen fra ABA havde undervejs i arbejdet med at udrede ABAs filmsamling undret sig: Det er som om at mange kulturinstitutioner ikke har overblik over hvad de har, når det kommer til film, og som om der ikke samarbejdes særlig meget om opgaven, konstaterede han. Du finder hans oplæg her https://www.slideshare.net/Landsforeningen/aba-av-samling
Det kan der nok være noget om, og arkivar Rasmus Willaing Lock fra Odense Stadsarkiv kunne i sit inspirerende oplæg fortælle om hvilke fordele, der er for de fynske lokalarkiver – og siden også flere museer på Fyn – ved at gå sammen om fælles digitaliseringsudstyr og knowhow. https://www.slideshare.net/Landsforeningen/digitalisering-i-odense
I København havde det nu lukkede historiske makerspace STORM20 huset et digitaliseringsværksted, hvor lokalarkiver og private udgjorde en kerne af superbrugere, faciliteret af arkivar Jeppe Christensen fra Københavns Stadsarkiv. Digitaliseringsværkstedet, der nu er rykket til Fablab i Valby, er et forsøg på at give borgere og lokalarkiver mulighed for at digitalisere deres egne private samlinger ved hjælp af fælles udstyr. Se præsentation her: https://www.slideshare.net/Landsforeningen/hvordan-starter-man-et-frivilligdrevet-digitaliseringsvrksted-og-hvad-sker-der-nu-hvor-storm20-er-lukket
Fra både Odense og København blev facilitering, og ikke mindst samarbejde og dialog med frivillige, fremhævet som noget man ikke må undervurdere i opbygningen og driften af sit digitale work flow.
Metadata til film
Arkivar Rasmus Falk fra Aalborg Stadsarkiv imponerede forsamlingen med sin fremvisning af, hvordan de i Aalborg har koblet film med andet kildemateriale, for på den måde at skabe søgeindgange til timevis af filmoptagelser uden metadata.
Optagelser af byrådsmøder var blevet søgbare via referater fra de samme møder, og timevis af lokaltv var blevet søgbart via manuskripter. De skriftlige kilder var blevet OCR-scannet og teksten lagt ind som registrering af filmene. Enkelt og utrolig nyttigt – og med en kildehenvisning til hvor metadata stammer fra – også gennemskueligt for brugerne. se præsentation her https://www.slideshare.net/Landsforeningen/anvendelse-af-digitaliseret-filmmateriale-som-kilder
Ser vi på nye øjne på egen samling efter i dag?
Ja. Vi lærte fx at:
- DFI vil gerne digitalisere andre kulturinstitutioners materiale, hvis det er bevaringsværdigt ud fra et nationalt perspektiv og i sammenhæng med DFIs opdrag om bevaring af den danske filmskat. Hvis det bliver et ja fra DFI, bliver materialet en del af DFIs samling. DFI laver kun deponeringsaftaler for de statslige kulturinstitutioner.
- KB Århus (tidl. Statsbiblioteket) er bevaringsstedet for TV produktioner.
- At der kan være store fordele ved at gå sammen som kulturinstitutioner og dele digitaliseringsudstyr og knowhow.
- At film har særlige udfordringer i forhold til søgbarhed: Hvad er god metadata – og hvordan skaffer vi den?
- At korrekt bevaring gør film ret langtidsholdbare og mindsker digitaliseringsstress.
- At nogen filmtyper – der ikke har været bevaret koldt – er ved at forgå og kan ikke gennemses inden digitalisering. Disse film har kun 1 kørsel tilbage og det skal helst være den hvor de bliver digitaliseret. U-matic film er fx i den kategori.
- At vi ikke må glemme borgernes egne film. Kan film i højre grad blive en del af vores indsamlingsstrategi?
Tak for en inspirerende dag og sæt kryds ved LFFs næste seminar 30. januar 2020.