Stereofotografier fra Dronning Louises Bro

Kender du de smukke stereofotografier af måger på Dronning Louises Bro? Her vist i affotograferinger fra Det Kongelige Biblioteks billedsamling, der også har de originale glaspladenegativer. Så vil kunstneren Honey Biba Beckerlee meget gerne i kontakt med dig.

Læs mere her.

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Kulturinstitutionerne får mulighed for at digitalisere forældreløse værker, der er beskyttet af ophavsret

Den 6. juni er Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen blevet enige om et direktiv, der giver kulturinstitutioner mulighed for at udbrede af Europas kulturarv på tværs af EU’s landegrænser.

Kulturminister, Uffe Elbæk, udtaler:

”Jeg er glad for og stolt over, at vi under det danske formandskab er lykkedes med at nå til enighed om et direktiv om forældreløse værker. Direktivet giver mulighed for at udbrede Europas kulturarv på tværs af EU’s grænser og sikrer dermed en fleksibel løsning, hvor kulturinstitutionerne får mulighed for at digitalisere værker, der er beskyttet af ophavsret, og hvor man ikke kan finde frem til rettighedshaverne, og gøre værkerne tilgængelige på internettet. Løsningen er til gavn for os alle – Europas borgere, kulturinstitutioner og rettighedshavere.”

Se mere på Kulturministeriets hjemmeside.

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Generalforsamling 2012

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

LFF – sommerseminar Juni 2012 på Gentofte Hovedbibliotek

På en skyet forsommerdag mødtes arkivarer, bibliotekarer og andet godtfolk endnu engang for at deltage i et af foreningens seminarer – denne gang med emnet ”Iscenesættelse af virkeligheden i det kulturhistoriske fotografi og film”. Vi havde pænt med tilmeldinger, men i den sidste uge før seminaret myldrede det ind med tilmeldinger og salen var næsten fuld, da deltagerne efter kaffe og lune croissanter indledte seminaret kl.10.30.

Politikens tidligere fotochef og nuværende fotograf Per Folkver beskrev i sit oplæg en virkelighed for os, hvor alle elementer i samtlige billeder vi ser, har været filtreret gennem minimum 2-3 temperamenter før udgivelsen i bog, dagblad eller lign. Det er disse billeder, vi som kulturarvens kuratorer og kustoder skal finde mening i og anvende i vores arbejde! Så allerede fra morgenstunden var objektiviteten problematiseret, den del af vores arbejde er vi heldigvis fortrolige med – det var dog, som altid, godt at få rusket op i rygmarvsreaktionerne endnu en gang. En væsentlig pointe i Per Folkvers oplæg var at vores tid faktisk kan betragtes som værende mere etisk funderet end fordums tider, i hvert fald for så vidt angår hvor meget man tillader sig at manipulere med billederne i redaktionen. Til gengæld kan vi så ikke længere opdage det, når det er sket. Så god er teknikken potentielt.

Mattias Bäckström fra Göteborgs Universitet forsker i folkelivsfremstilling i skandinaviske billeder og medbragte en række slående eksemplar på at intet er som det ser ud til at være, men at tekster knyttede til billeder af bondeliv og jævne folk helt skamløst beretter hvordan virkeligheden må og skal se ud for at være god, rigtig og troværdig! Et fascinerende oplæg, som vi sagtens kunne have forlænget.

Danmarksfilmen er en særlig genre i dokumentarfilmens historie og Professor Ib Bondebjerg fra KU kom med flere overraskende bud på, hvilke film der kunne opfattes som sådan, ud over de mere kanoniske værker, som fx PHs Danmarks-film fra 1935 og Jørgen Leths ”Livet i Danmark” fra 1971. Mange film optræder mere som en billecollage end som helstøbte værker! Desværre blev Ibs oplæg forstyrret af tekniske problemer, men filmene eller dele heraf kan ses på www.filmstriben.dk eller på www.youtube.com. Således kan man ved selvsyn konstatere at også Anders Østergårds film om Gasolin’ fra 2006 kan betragtes som et bud på i hvert fald en mere urban national selvforståelse. Find gerne selv flere eksempler!

Vi indtog frokosten i det fri – nogle dejlige madposer fra www.madmedmening.dk som hermed varmt anbefales. Desværre var programmet noget presset, så vi hastede atter ind i Øregårdssalen til et medrivende oplæg fra Norge – Harald Østgård Lund fra Nationalbiblioteket i Oslo har gennem en årrække forsket i polarheltebilleder med særlig fokus på Fridtjof Nansen og Roald Amundsen – og det var fuldstændig fantastisk at se med, når Harald Østgård pillede de visuelle fremstillinger fra hinanden og påviste at det stort set alt sammen var falsk – i hvert flad set i en streng sandhedsorienteret dokumentaroptik – og dernæst demonstrere at det var relativt ligegyldigt, for der fandtes alligevel en indre sandhed og en indre integritet, som bar billederne igennem vores røngtenblik på smukkeste vis.

Oplægget gik over tid og det gjorde desværre at lektor Rikke Andreassen fra RUC ikke fik helt optimale betingelser for at gennemføre sit spændende oplæg om billeder af ”De eksotiske”, som handlede om visuelle fremstillinger af mennesker fra andre kulturer. Mere præcist de mennesker, som fra midten af 1800-tallet og frem til 1.verdenskrig blev udstillet rundt om i Danmark til stor moro for folket og endnu større forargelse for flere.

Rikke Andreassen havde en lille, men væsentlig krølle på sit oplæg, nemlig den at hun og hendes forskningsteam faktisk VAR blevet snydt af billedmaterialet i deres arbejde og at dette afstedkom en ny tangent i forskningen, nemlig den, at mange danske kvinder blev fremstillet som værende dårende skønheder fra fjerne kyster. Afslutningen på dagen stod Mette Kia Krabbe Meyer for, bestyrelsesmedlem af LFF og leder af kort- og billedafdelingen på KB. Mette Kia bragte os cirklen rundt med sit oplæg om ”1920’ernes rene fotografi” med særlig fokus på Jonals – et fotokollektiv i Bredgade i københavn, som gjorde en dyd af at forholde sig mere objektivt til fotografiet.

Efter seminaret afholdt LFF generalforsamling og bestyrelsen konstituerede sig inden en velfortjent middag. Det var en fin dag med mange spændende vinkler på kendte områder og mange nye vinkler på kulturhistoriens visuelle dokumenter!

Vi ses igen i Odense til kursus 23.1.2013.

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Arbejdsplan 2012-2013

Medlemskommunikation:

Bestyrelsen vil fortsat prioritere at informere om foreningens aktiviteter og tilbud på foreningens web site http://fotoogfilm.org. Vi vil forsøge at udbygge informationen både på web sitet og på Facebook-profilen. Samtidig fortsættes og udbygges arbejdet i fællesnordisk regi og formandskabet vil herfra formidle information herom.  LFF skal i stigende grad benytte de relevante sociale medier som fx Slideshare og Flickr, der tiltrækker en bred skare af interesserede og ikke blot fra relevante ABM-institutioner. Derved kan vi understøtte vores profil og tilstedeværelse relativt enkelt.

 Seminaraktivitet

I 2012-2013 vil vi afholde endnu 2 seminarer/kurser med forskelligt indhold. Bestyrelsen vil fortsat arbejde videre med seminar/kursus formen og dermed være med til at skabe en platform, hvor institutionerne på tværs af ABM-organisationerne mødes og udvikles og styrke fagligheden omkring emner, der er knyttet til vores samlinger. Vi vil forsøge at udbygge samarbejdet med andre relevante organisationer og derved forankre vores aktiviteter i andre kredse end de allerede eksisterende.

 Bestyrelsen modtager i forbindelse med samtlige aktiviteter meget gerne forslag/ønsker fra medlemmerne omkring emner og tematikker, der optager sindene og ressourcerne rundt omkring. Pt. påtænkes seminarer og/eller kurser med ophavsretligt indhold måske kombineret med hands-on undervisning til 2013.

  Arbejdsgrupper

  • Rettighedsforvaltning – nu som arbejdsgruppe

Vi skal være mere synlige og vi skal måske være lidt mere aggressive, hvis det skal give mening. Under alle omstændigheder synes jeg vi skal have en arbejdsgruppe omkring dette essentielle emne, ikke mindst i lyset af de senere års udvikling. Vi skal forholde os til ACTA-aftalen, CC – Creative Commons og de forskellige formidlingsplatforme der findes og hvordan man/vi bedst udnytter dem og hvornår.

 Hvidbogsprojekt – skrinlagt!

 Det er ikke lykkedes bestyrelsen at få finansieret hvidbogsprojektet.

Projekt om udarbejdelse af et nordisk opslagsværk i håndtering af fotosamlinger – skrinlagt!

Projektet har vist sig ikke at være muligt at realisere, i stedet udvikler den nordiske netværksgruppe på et nyt projekt for sammen at planlægge og realisere en fællesnordisk konference omkring digitale strategier og bevaring.

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

LFF – bestyrelsessberetning for året 2011/2012

Året 2011/2012 i LFF har været præget af, at bestyrelsesmedlemmerne har haft travlt i egne institutioner, så vi har ikke haft optimale betingelser for at udvikle på de ideer til nye tiltag, som vi annoncerede i sommeren 2011. Tværtimod har vi set os nødsagede til at skære lidt ned på aktivitetsniveauet.I årets løb har vi dog fået implementeret ny forretningsgange i bestyrelsen, som gerne skulle effektivisere arbejdet, således at vi stadig kan opretholde den høje faglige kvalitet, selv i en tid med stor ressourceknaphed.

LFF har afholdt særdeles interessante og velbesøgte seminarer, bl.a. i Odense i januar, som vi har fået megen ros for af deltagerne. Og seminaret nu her i juni har ligeledes genereret dialog og gode netværksmuligheder. Disse elementer er det, LFF skal arbejde for at øge og højne.

Samtidig har bestyrelsen en vigtig opgave i at følge og forene de forskellige positioner, tiltag og vores deltagelse i seminarer, møder og andet, som styrker LFFs viden og samtidig vores position som en stemme i debatterne, der særlig vedrører vores områder i ABM-institutionerne. Af særlige sager kan nævnes ACTA-debatten, diverse ophavsretlige forhandlinger og øvrige udfordringer af lignende karakter.

Vi har arbejdet en del med bestyrelsessammensætningen og har en meget velfungerende og aktiv bestyrelse, som gerne ser at vi er endnu mere aktive som en distinkt stemme i samfundsdebatten omkring de for os relevante emner.

Konkrete sager og den generelle debat omkring brug af ABM-institutionernes samlinger er blusset op og vi deltager både i forvaltningen af konkrete sager via vores respektive institutioner og samtidig forsøger vi at være en stemme i debatten, der maner til besindighed og forhandling mellem dels arkiverne, bibliotekerne og museerne og dels rettighedshaverne og borgerne/brugerne.

LFF forsøger ligeledes at følge den digitale udvikling nøje – ikke mindst fordi samtlige medlemsinstitutioner er en del af denne. Vi har tilbudt og vil fortsat tilbyde rådgivning og hjælp til medlemmer og andre, der finder det udfordrende at forholde sig til de mange tiltag og tilbud på området.

LFF og de individuelle medlemmer af bestyrelsen forsøger så vidt muligt at deltage i de mange relevante møder m.m., der afholdes i løber af året.  Vi har knyttet ny kontakter og vi påtænker pt. at etablere en ny nordisk samarbejdsgruppe, der skal dele erfaringer, udfordringer og viden med hinanden på tværs af faglige kompetencer og landegrænser. 

2012-05-31/Madeleine Schlawitz

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

“Vi sad lige og kartede, da fotografen kom forbi…” sommerseminar 2012

Billede

LFFs sommerseminar: Vi sad lige og kartede, da fotografen kom forbi…” – Seminar om den iscenesatte kulturhistorie i fotografi og film 11. juni i Gentofte samlede ca. 70 deltagere i Gentofte – det er vist næsten rekord antal deltager for LFFs sommerseminarer – håber, at det er udtryk for, at temaet ramte plet.

De første oplæg er at finde på slidehare: http://www.slideshare.net/Landsforeningen/presentations, og billeder fra seminaret ser du her:http://www.flickr.com/photos/39232458@N06/sets/72157630051907887/

– fotoet ovenfor er fra frokostpausen.

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Bag facaden – billeder fra hverdagens Danmark

Seminar om fotografi mellem dokumentarisme og kunst
Lørdag den 16. juni kl. 16 – 18 på Fotografisk Center

Kunstfotografi og reportagefotografi eksisterer side om side, men krydser sjældent spor. Dog kan man i disse år se en tendens til at presse- og reportage fotografi får friere og friere rammer fx i avisernes spalter, mens kunstfotografi ofte ’låner’ pressefotografiets sprog, som en slags tegn for dokumentarisk ’ægthed’ eller objektivitet.
Se mere her

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Visual Methods and Visual Culture, Aarhus University

Monday 24 –Thursday 27 September 2012

Visual culture encompasses more than the study of images or the use of visual methods. It takes as its premise the idea that the way people experience their reality goes well beyond the material or the textual.

We invite Ph.D.-students from anthropology, media studies, visual studies, art history and museology who study visual practices in different contexts, e.g. media communication and online practices, everyday culture, art and museology, marketing, communication and teaching.

More information here

Udgivet i Landsforeningen | Skriv en kommentar

Image and Research: 12. internationale konference, Girona 20-23. november

Spændende konference i Girona, Catalonien. Se hele programmet og omtale her:

http://www.ica.org/?lid=12842

udpluk fra program:

Round table: What is the Archives position in front of legal uncertainty of mere photographs ?

PRESENTATIONS

1 Archiving Media from the ‘Occupy ’ Movement: Methods for Archives trying to manage large amounts of user-generated media Howard Besser, New York University

2 PrestoPrime. European project for digital preservation with audiovisual Richard Wright,  BBC Director

3 Parisienne de Photographie. A business model for the image heritage, Nathalie Doury, Parisienne de Photographie

4 The role of Focal International in supporting audiovisual archives to meet thecommercial business challenges, Sue Malden. FOCAL International. The Federation of Commercial Audiovisual Libraries International

Billede

Udgivet i fotografi, Landsforeningen, ophavsret, seminar | Tagget , , | Skriv en kommentar