Copyright

1. Officiel holdning fra The Association of European Cinémathèques (ACE) (which is an affiliation of 42 national and regional preservation film archives<http://www.ace-film.eu/?page_id=475> from all over Europe.

Its joint role is to protect the European film heritage and to assure that the audiovisual records of the past can be enjoyed and studied for generations to come):

http://www.ace-film.eu/?page_id=1507

 

2. Public domain charter kommentarer fra EUROPEANA:

http://www.europeana.eu/portal/rights/public-domain-charter.html

 

3. Skrivelse fra DFI til Kulturministeriet ang. direktivet:

Kulturministeriet har ved mail af 14. november 2011 bedt om Filminstituttets bemærkninger til Kommissionens henstilling af 27.10.11 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (K(2011) 7579 Endelig).

Indledningsvist henviser Filminstituttet til instituttets høringssvar af 18. november 2011 vedr. Kommissionens Grønbog om online distribution af audiovisuelle værker (13.7.11, KOM(2011) 427 Endelig) samt instituttets brev til ministeriet af 27. oktober 2011 vedr. Kommissionens forslag til direktiv om forældreløse værker (24.5.11, KOM(2011) 289 Endelig) – begge dokumenter vedlægges til orientering.

I høringssvaret af 18. november 2011 vedr. Grønbogen peger Filminstituttet blandt andet på følgende:

.         Internettet giver den audiovisuelle sektor mulighed for yderligere at udvikle sit potentiale og nå et bredere publikum både inden for Europa og udenfor. Vi er enige i, at ideelt set vil en åbning af det indre marked give god mening ud fra et kreativt og kulturelt perspektiv, men vi er ikke enige i, at man hermed pr. automatik øger indtægtspotentialet for de kreative ophavsmænd og producenterne – og dermed styrker det økonomiske fundament for europæisk kvalitetsproduktion.

.         En fastholdelse og eventuel styrkelse af indtægtspotentialet vil efter vores vurdering først og fremmest kræve, at man fra medlemslandenes, EU’s og branchens side fokuserer på, hvordan man kan sikre passende indtægter fra de nye digitale distributører så som IPTV og VOD udbyderne samt træffer foranstaltninger, der kan imødegå piratkopiering.

.         Den eksisterende aftalemodel mellem rettighedshavere og producent, hvor rettighedsklareringen sker efter konkret forhandling, skal opretholdes af hensyn til at give producenten de bedste muligheder for at optimere filmens markedsføring og distribution. Tiden er kort sagt ikke inde nu til at etablere en parallel rettighedsbetaling fra de digitale distributører til ophavsmændene.

.         Filminstituttet kan tilslutte sig den betænkelighed, som kommer til udtryk i Grønbogen, om filmarkivers ringe mulighed for klarering af rettigheder med henblik at digitalisere og stille den filmiske kulturarv til rådighed for publikum online. Filminstituttet henviser i denne forbindelse til såvel nationale initiativer som de fælles europæiske bestræbelser på at stille den europæiske filmarv til rådighed for det europæiske publikum, jf. f.eks. Europeana og European Gateway, og de vanskeligheder, der er forbundet med identifikation af rettighedshavere mv. Der er i overvejende grad tale om materiale som ud fra et kulturelt public service perspektiv, herunder undervisnings- og forskningsrelaterede formål, har offentlighedens interesse, men som ikke rummer et kommercielt potentiale.

.         Filminstituttet hilser det velkommen, at EU Kommissionen gennem en række forslag har taget initiativ til at modernisere det ophavsretslige regime – tiltag, der vil forbedre muligheden for at tilpasse af filmarkivernes bevarings- og formidlingsvirksomhed til brugernes forventninger i det 21. århundrede.

I brevet til ministeriet af 27. oktober 2011 om direktivforslaget peges der blandt andet på følgende:

.         Navnlig for så vidt angår den filmiske kulturarv synes de nuværende muligheder for klarering af rettighederne til forældreløse værker (baseret på ophavslovens aftalelicensbestemmelser) ikke umiddelbart at være adækvate. I lyset af de problemer som aftalelicensmodellen isoleret set bærer med sig, kan DFI pege på den mulighed, at man fra dansk side arbejder for, at der i direktivet gives mulighed for, at klarering af rettigheder til forældreløse værker kan ske ved både en model baseret på omhyggelig søgning, som foreslået i direktivforslaget og gennem et system baseret på aftalelicensmodellen. Det vil således være op til de omtalte institutioner i direktivforslagets artikel 1, stk. 1 at vælge den vej, der er mest hensigtsmæssig i lyset af de digitaliserings- og formidlingsmæssige målsætninger, som lægges til grund for den udvalgte værksgruppe.

Herudover har Filminstituttet følgende bemærkninger til Kommissionens henstilling:

AFSNITTET “EUROPA-KOMMISSIONEN HAR.”:

.         5. Ifølge rapporten Digital Agenda for European Film Heritage, http://www.dae-filmheritage.eu/, er der ud over de kulturelle fordele ved en hurtig digitalisering også teknologiske grunde til at handle hurtigt. Det anslås, at teknologien til at digitalisere analoge film netop nu er på sit mest avancerede stade. Der eksisterer indenfor de næste ti år et vindue, hvor massedigitalisering af analog film i høj kvalitet kan supporteres. Da nye produktioner allerede i dag produceres fuldt digitalt, vil den analoge teknologi formodentlig ikke udvikles yderligere, mens support og vedligeholdelse af digitaliseringsudstyr vil blive sværere og dyrere over tid.

.         14. DFI har gennem EU eContent projektet European Film Gateway været en fremtrædende leverandør af film og filmrelateret materiale til Europeana. Dette understreges af, at ca. 70% af de danske kulturarvsgenstande i Europeana stammer fra Det Danske Filminstitut, leveret via European Film Gateway. Det kan oplyses at der pr. 16. november 2011 er registreret 72.194 danske genstande i Europeana. Heraf hidrører 49.925 fra Det Danske Filminstitut, 16.480 fra Det Kongelige Bibliotek og 5.853 fra Roskilde Bibliotekerne.  Danmark forventer at have yderligere 11.927 genstande leveret inden årets udgang.

.         15. DFI er enig i, at der er en underrepræsentation af film og audiovisuelt materiale i Europeana. Der er flere grunde til dette, ikke mindst, at det er det nyeste, og dermed også mest rettighedsbehæftede materiale.

.         16. Digital bevaring er en stor udfordring, ikke mindst for film og audiovisuelt materiale. Filminstituttet er i færd med at udarbejde en politik og en strategi for bevaring og digitalisering af filmarven. Især i forhold til de nye digitalt fødte film, er udfordringen akut, da der er tale om en ny  og omkostningsfuld bevaringsaktivitet.

.         17. Det er filminstituttets indtryk, at lovgivningen i Denmark i vid udstrækning understøtter behovet for indsamling, bevaring og formidling af film, også i digital form. De kulturbærende institutioner har således typisk den fornødne hjemmel til at udføre opgaverne, men ikke altid de fornødne midler til at udføre bevaringsopgaverne på betryggende vis. Især i forbindelse med overgangen til digital bevaring og et øget krav om tilgængelighed.

AFSNITTET “HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE”:

.         3+4) DFI er meget åbne for at ansøge om midler fra EU’s strukturfonde. DFI har et tæt samarbejde med de øvrige nordisk filmarkiver, og en fælles ansøgning med en eller flere nabostater er en også mulighed.

.         5) DFI har i forbindelse med European Film Gateway faciliteret online adgang til en række filmrelaterede samlinger. Meget af dette materiale er offentligt og vises uden vandmærke. Den etablerede infrastruktur vil blive benyttet til at levere alt offentligt kulturelt materiale videre til Europeana, i det omfang der er midler til digitalisering.

.         7c) Alle offentligt tilgængelige mesterværker linkes allerede på Europeana.

.         7d) DFI er en central partner i aggregator-/indsamlings-centret European Film Gateway, der bringer over 15 europæiske filmarkivers online-samlinger sammen i en portal, der sikrer en ensartet eksport og tilgængelighed på Europeana.

.         7f) DFI gør i videst muligt omfang sine metadata frit tilgængelige, både lokalt på nationalfilmografien, gennem open data modeller, samt internationalt, ved at levere metadata frit til Europeana gennem indgåelsen af Data Exchange Agreement (DEA).

.         8) DFI ser med stor alvor på udfordringerne omkring langtidsbevaring af digitale film. Filminstituttet har på nuværende tidspunkt ikke opbygget en digital infrastruktur til bevaring af digitalt fødte eller digitaliserede film. DFI har en strategi for området under udarbejdelse som gerne skal danne grundlag for en bevaringsplan med dertilhørende økonomi.

.         9) Dansk lovgivning understøtter allerede de relevante aktiviteter.

.         10) Lovgivning og afleveringsprocedurer er allerede implementeret og der forestår en opgave med at udarbejde en strategi for området og tilvejebringe en økonomi. Det er værd at understrege, at digitale film udgør en særlig kategori af materiale, grundet filmenes meget store dataomfang. Der er tale om relativt få enheder, af endog meget stor størrelse. De digitale bevaringskopier/masters har således et omfang på op til 4 TB per titel, hvilket stiller særlige krav til håndtering og digital infrastruktur.

.         11) DFI indgår som partner i en række af de relevante internationale fora omkring digitalisering og digital filmbevaring (Association des cinémathèques européennes (ACE), Federation des archives du film (FIAF)). Der er indenfor filmarkiverne en stærk interesse for at arbejde efter samme standarder, men også en stor usikkerhed, da filmmediet i disse år gennemgår en voldsom forandring i form af digitalisering af alt fra produktion til biografvisning. Risikoen for uoprettelige tab er yderst reel netop nu, da omstillingen fra analog til digital produktion er i rivende udvikling, samtidig med at de modtagende filmarvsinstitutioner ikke er gearet til også at håndtere de nye formater, der udgør en ny og parallel aktivitet til den eksisterende analoge filmbevaring.

Afslutningsvis skal Filminstituttet bemærke, at instituttet i øjeblikket arbejder på at styrke formidlingen af kort- og dokumentarfilm til skoler og biblioteker og øge borgernes tilgængelighed til filmene via Filminstituttet video-on-demand facilitet. Projektet er baseret på Filminstituttets nuværende samarbejde om “Filmstriben” med Dansk BiblioteksCenter, hvor ønsket er styrke kvaliteten i den filmkulturelle formidling navnlig i forhold til skoler, gymnasier, handelsskoler mv. samt at stille filmene frit tilgængeligt for alle danskere – i modsætning til nu, hvor borgernes adgang er betinget af hjemstedsbibliotekernes eller -skolernes abonnement. Projektet kræver, at der kan indgås non-kommercielt baserede rettighedsaftaler for såvel det store bagkatalog af film som nye film, der har/vil modtage støtte fra Filminstituttet.

Filminstituttet kan i denne forbindelse tilslutte sig Kommissionens henstilling 6 til medlemsstaterne om at stimulere “. digitalisering af og onlineadgang til ophavsretligt beskyttet materiale” med de dertil hørende underpunkter om gennemførelse af direktivet om forældreløse værker, understøttelse af licensaftaler samt fremme af adgang til databaser med retlig information.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s