I dag lancerer Det Danske Filminstitut streamingsitet Danmark på film. Her kan man dykke ned i en guldgrube af dokumentariske filmoptagelser fra 1905-1965. Det er originalt, historisk materiale fra Filmarkivet, som er blevet digitaliseret. Filmene er rettighedsfri og gratis at se.
Webadresse til Danmark på film: www.danmarkpaafilm.dk
Se traileren til Danmark på film
Filmene skildrer hverdagsliv og særlige begivenheder i hele Danmark – fra Hvide Sande til København, fra Tønder til Skagen. Der er sportsbegivenheder, byjubilæer, kongefamiliens sommerrejser, indvielse af broer og bygninger, årstidernes gang i naturen, dramatiske hændelser som ildebrande og flyulykker – og meget mere. Filmene er særligt udvalgt fra Filmarkivets mange historiske, dokumentariske optagelser.
Med Danmark på film inviterer Filminstituttet til, at brugerne tager del i historiefortællingen. Et interaktivt danmarkskort gør det nemt at finde filmklip fra byer og landsdele. Brugerne kan bidrage med deres egne fortællinger og historiske viden, og i Detektivhjørnet kan man være med til at identificere klip. Desuden kan brugerne lave filmklip og dele dem med andre.
Kulturminister Bertel Haarder klipper det virtuelle røde bånd ved lanceringen den 29. oktober kl. 15 på Det Danske Filminstitut.
Download pressebilleder og trailer
Link til pressesite: http://www.dfi.dk/Service/Presserum/Danmark-paa-film.aspx
Link til trailer: https://vimeo.com/139573654