Efter indskrivning med kaffe og kage bød LFFs formand, Madeleine Schlawitz, velkommen og beklagede, at der var en ændring i programmet pga. et afbud fra Konsulent ved Norsk Kulturråd, Per Olav Torgnesskar, men ønskede ellers alle en god fornøjelse og gav ordet til dagens første taler, som var Professor i jura ved KU Morten Rosenmeier. Han havde dog været omkring Gentofte Bibliotek på Vangedevej og var stadig en anelse chokeret over at være blevet afvist temmelig kontant ved hoveddøren der. Det forstod man såre godt, for Rosenmeier havde forberedt en underholdende og bredt dækkende introduktion til emnet ”jura og billeder”. På Gentofte HOVEDbibliotek var vi så heldige at blive trukket med Rosenmeier rundt i den juridiske manege – gennem ophavsret såvel som straffelovsret, markedsføringsret og medieret samt ikke at forglemme den for lægmænd svært forståelige persondataret. Morten Rosenmeiers slideshow vil blive tilgængeligt her på siden, men det er allerede nu værd at besøge et par af de websites, som han anbefalede: http://www.ubva.dk/files/pdf/Ophavsret_for_begyndere_2._udgave_2010.pdf såvel som http://www.datatilsynet.dk/borger/internettet/billeder-paa-internettet/ hvis man dagligt må og skal forholde sig til de rettigheder og forpligtelser, vi som ABM-ansatte må navigere i, når vi skal formidle vore samlingers indhold.

Oplyste – og forvirrede på et højere niveau – forlod vi den smukke Øregaardssal for at indtage bibliotekets lyse og smukke lokaler og nogle velsmurte sandwich og dertil hørende drikkevarer, mens vi diskuterede konsekvenserne af de forskellige bestemmelser for arkiver, museers og bibliotekers billedformidling. Overalt lyder mantraet formidling EFTER digitalisering, men har politikere, ledere og medarbejdere på kulturelle institutioner og borgere en realistisk forståelse af de tilladelser, der skal indhentes, hvis man samtidig skal overholde alle relevante loves bestemmelser?

Eftermiddagens program var helliget forskellige case stories og dermed et indblik i de konkrete juridiske og etiske overvejelser, der er, når man skal optage og formidle film og fotografi i forskellige kulturhistoriske sammenhænge.

Fotograf og billedredaktør Poul Rasmussen lagde ud med at fortælle om billedvalget til Peter Øvig Knudsens bøger “Birkedal”, “Efter drabet” og “Blekingegadebanden”. Poul introducerede tre centrale begreber: intention, ærlighed og tolerance overfor den mulige konfrontation og fortalte om, hvordan han altid gjorde sig klart, hvad intentionen var med at bringe billedet, at han altid tilstræbte en ærlighed over for afbildede, og at han var forberedt på en konfrontation med personer, der på det ene eller det andet tidspunkt måtte føle, at deres grænser var overtrådt ved publiceringen af et billede.
Poul gav også indsigt i, hvorledes den kulturhistoriske intention bag udgivelsen af “Efter Drabet” havde haft en betydning for rettens afgørelse i en sag om forsidebilledet. På forsiden optræder et kontroversielt fotografi af en af bogens hovedpersoner, nakkeskudt. Barnebarnet til vedkommende følte sig stødt over billedet og lagde sig an, som imidlertid blev tabt, idet retten vurderede, at billedet blev brugt på sober vis.

Dernæst gik ordet videre til Ph.d.studerende Christian Vium, som berettede om sit feltarbejde i Afrika og de overvejelser, man må gøre sig, når man som antropolog gerne vil fortælle stærkt personlige historier som ofte kan have kontroversielle vinkler. Eller i visse tilfælde være direkte skadelige eller farlige for informanterne. Det endte dog med at Ph.d. studerende Peter Edelbergs forskningsfelt viste sig at være det mest problematiske overhovedet. Peter Edelberg beskæftiger sig med billedrepræsentationer i Homoseksuelle magasiner samt Pædofile magasiner fra 1959-1979 og kunne IKKE vise eksempler fra sin forskning, idet det både er forbudt ved lov at besidde, bese og muligvis også at beskæftige sig med disse magasiner.
Da dagens sidste taler forskningsbibliotekar Mette Kia Krabbe Meyer kom på diskuterede salen rettigheder og forpligtelser i forhold til billeder af fostre og de meget oprørte vande omkring disse billeder som det bl.a. fremgår af forskellige web sites dedikeret til anti-abortmodstanderes sag.

Paneldiskussionen bagefter var præget af den frustration som både forskere og ABM-ansatte føler i det daglige arbejde, idet forpligtelsen til at formidle og forske i samlingerne vanskeliggøres og i enkelte tilfælde nærmest umuliggøres af lovmæssige eller andre mere subtile/udefinérbare hensyn. Konklusionen på dagen er måske at et mere stringent samarbejde og et mere fokuseret arbejde for at åbne eksternes øjne er altafgørende. Her tænker vi både på politikere, institutionsledere og kommercielle partnere.

Tak for en udbytterig og meget interessant dag til vores oplægsholdere, vores paneldeltagere og vores deltagere!

Bestyrelsen 14.6.2011