Danmarkshistoriens største fotoalbum kommer nu på nettet


Den del af den danske kulturarv, som lokalarkiverne i Danmark ligger inde med, bliver nu

tilgængelig på nettet takket være en gavmild donation på 1,8 mill.kr. fra A.P. Møller og Hustru

Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Lokalarkiverne har siden slutningen af 1980’erne arbejdet med at registrere billeder og arkivalier

mv. i det elektroniske registreringssystem Arkibas, udviklet af Sammenslutningen

af Lokalarkiver (SLA). Der er på nuværende tidspunkt 2.557.190 registreringer i systemet,

heraf 1.286.914 billeder, og antallet af billeder vokser årligt med omkring 250.000. Disse registreringer

vil i alt overvejende grad blive tilgængelige på internettet, når søgeportalen

http://www.arkibas.dk

 går i luften, efter alt at dømme i sidste halvdel af 2014.

Arbejdet med at digitalisere den lokalhistoriske kulturarv skrider hurtigt frem takket være

det store stykke arbejde, som de mange frivillige og de relativt få ansatte på landets omkring

600 lokalhistoriske arkiver udfører. Og rundt regnet 550 af arkiverne benytter sig af

Arkibasprogrammet til registrering af samlingerne.

Der er formentlig omkring 50 mill. billeder (positiver og negativer) på de danske lokalarkiver

og langt over 100 hyldekilometer arkivalier fra virksomheder, foreninger og privatpersoner.

Hertil kommer en stigende mængde film og i fremtiden også digitale arkivalier. Med

lanceringen af

http://www.arkibas.dk vil lokalarkiverne blandt andet kunne præsentere Danmarkshistoriens

største fotoalbum med historiske billeder fra fotografiets barndom til i dag

– og en genvej til massevis af andet arkivmateriale. Samtidig vil der kunne vises klip med

film og lydfiler.

Slægtsforskere og historisk interesserede fra hele verden vil med

http://www.arkibas.dk kunne

sidde hjemme i lænestolen og finde billeder og arkivalier vedrørende deres historiske rødder

og andre spændende historiske emner fra Danmark.

http://www.arkibas.dk vil give mulighed

for at søge efter konkrete personer og emner på tværs af alle landets lokalarkiver, hvilket

uden tvivl også vil være interessant for forskere, som dermed hurtigt vil kunne søge relevant

kildemateriale frem til brug i forskning og formidling af Danmarks historie.

Bevillingen på 1,8 mill. kr. fra A.P. Møller Fonden er et kæmpe skulderklap til de tusindvis

af frivillige og til de ansatte, som hver eneste dag bidrager til at ordne og bevare kulturarven

i lokalarkiverne. Meget af den er ikke alene af lokal, men også af national betydning,

siger Jørgen Thomsen, formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver, der ejer Arkibas.

Og på foreningens netop overståede årsmøde i Middelfart blev den glædelige meddelelse

om A.P. Møller Fondens donation da også modtaget med både glæde, taknemlighed og lettelse.

Nu kan vi for alvor komme videre med formidlingen, siger Jørgen Thomsen.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til

Jørgen Thomsen

Arkivchef, Odense Stadsarkiv og formand for SLA

Telefon (arb.) 6551 1031

Telefon (mobil) 2422 2766

Mailadresse jth@odense.dk

Advertisement
Dette indlæg blev udgivet i Landsforeningen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s