Ved Christian Hansen, Forksningsbiliotekar, Det Danske Filminstitut
LFFs formand Madeleine Schlawitz, arkivar på Det Danske Filminstitut, indledte kort seminaret omkring emnet. Hvad er det i grunden for materiale, der fremstilles? Dokumenterer virksomheder deres aktiviteter, deres produktion og deres virksomhed – eller er det en mere bevidst (selv)iscenesættelse i form af mere selektiv film og foto dokumentation?
Seancen blev åbnet af Kenn Tarbensen, seniorforsker fra Erhvervsarkivet:
Hvad findes der af materialetyper, både hvad angår indhold og dokumentation i Erhvervsarkivet? Der er utallige både spændende og interessante historier, der kan fortælles på baggrund af film og fotografi i Eas samlinger, men af hvem og hvordan? Fx historien om sprøjteflyene over Danmark. Brugen af sprøjtefly og spørjtemidler resulterer i fortællingen om ”Den flyvende bimorder” – et tilfælde hvor sjove billeder bliver til et konkret historieforskningsområde. Som det ser ud pt. er der i EA ikke noget helt konkret overblik over samlingernes præcise størrelse og natur. Siden 1948 er det registreret, hvorvidt der findes film og billeder i en samling. EA modtager fortsat billeder, også uidentificerede, for dels at sikre at fremtidens forskere måske kan identificere, uddybe dokumentationen og dels bedrive forskning i samlingernes film og billeder.
Efterspurgte samlinger registreres udtømmende og prioriteres frem for de øvrige og det er sandsynligvis en realistisk prioritering af ressourcerne i ABM-institutionerne og en uomgængelig kendsgerning i de nærmeste år! Vi så en række highlights fra Erhvervsarkivet – en masse interessante og sjove billeder og fik en forklaring af hvorfor det i grunden hedder en gravko – navnet kommer af firmaet gravekompagniet, der havde lastbiler af en størrelse og længde, der kun muliggjorde en forkortelse af firmaets navn J
Kenn Tarbensen sluttede af med at medgive at EA også sender deres film til Filmarkivet på Det Danske Filminstitut, idet filmene er langt vanskeligere at håndtere end fotografier. Hvad angår formidling, erkender EA at Substanz, selskabet bag ”Danskernes egen Historie” er blevet brugt i den sammenhæng, idet ressourcerne aldrig har været til de helt store tiltag og prioriteringen har været at stille materialerne til rådighed for forskerne og andre.
Isak Thorsen, forsker fra KU fortsatte dagens program med et historisk rids og en skitse til æstetisk vurdering og analyse af 3 udvalgte eksempler på firmaportrætter fra henh. 1918, 1943 og 2012. Isak Thorsen gjorde opmærksom på at disse udvalgte film ikke skulle ses som repræsentative for genrens udvikling.
Magasinets datter, August Bloms film fra 1918 – et eksempel på, hvordan man gennem en hovedkarakters historie oplever firmaet Wessel & Wett aka ”Magasin du Nord” som både arbejdsplads, CSR-bevidst virksomhed (i 1918!!) og som hele Danmarks yndlingsforretning, når der skal etableres et hjem på ordentlig manér. Isak Thorsen gennemgik derefter kort, hvordan dokumentarfilmgenren opstår i DK i 1930erne med frontfigurerne Filmselskabet Minerva og Instruktøren Theodor Christensen. Vi så klip fra Th. Christensens film ”7 mill. HK – en film om Burmeister & Wain” fra 1943. En film som aldrig rigtig fik det liv, der skulle have fordi den først blev udsendt efter krigens afslutning i 1945 og den industrihistorie, den blotlægger allerede på et par år var blevet netop det, historie. Filmen arbejder sig hele vejen rundt om processen med at bygge et skib fra grunden i alle dets facetter. Grebet er siden blevet set som et bevis på instruktørens kommunistisk funderede sindelag. Filmen fra 1943 ser tilbage på 1911 og marineminister Winston Churchill citeres.
Hvor Magasinet datter var en regulær Askepot-historie, er det dette et fælles arbejde for fremtiden, i hvilket instruktørens holdninger klart skinner igennem. Det handler om fællesskab, om arbejderne og om et globalt fremskridt. Cirklen sluttes med klip fra ”We are Maersk”, Christoffer Boes film for Maersk fra 2012.
En 12 mio. kroner dyr film, som i følge Henning Morgen, arkivchef fra Maersk, som var til stede ved seminaret, både er tænkt som en levende og filmisk smuk reklamesøjle, men også et produkt i sig selv, der brander hele den globale virksomhed, så hele verden kan se det og forstå det. Filmen er udviklet med en ”brand story strategist” tilknyttet. Filmens greb er at rumme samtlige aktiviteter i firmaet i en kapitelstruktur, der kan klippes, deles og samles igen stort set efter forgodtbefindende.
I modsætning til Theodors arbejdere i slutningen af ”7 mill. HK” sluttes filmen her med billedet af en kæmpestort skib.
Konklusionen på gennemgangen blev at det er svært at generalisere, men man ender ofte med:
“A creative treatment of actuality” efter John Grierson.
Se link til samtlige film på seminarinvitationen længere nede i feedet!
Filmarkivets leder Jacob Trock bemærkede efter gennemgangen af dokumentarfilmens historie at film, der IKKE afleveres til Det Danske Filminstitut er i overhængende fare for at gå tabt, idet der på nuværende tidspunkt ingen pligtaflevering er på dokumentarfilm fra firmaer, virksomheder og institutioner i øvrigt.
Til det orienterede Henning Morgen fra Maersk at man for at adressere bl.a. disse faktorer, har dannet et netværk af virksomhedsarkiverer ved navn: Virksomhedshistorisk Netværk, v. Henning Morgen, MAERSK.
Han kan kontaktes på dennemail, hvis man er interesseret i at være med: Henning.Morgen@maersk.com;
Efter en dejlig frokost udenfor i det perfekte vejr, fortsatte seminaret med pressefotograf Peter Leth-Larsens fortælling om sit projekt – at dokumentere Lindøværftets lukning, set primært fra arbejdernes synspunkt.
Det startede med et portræt af direktøren, som undrede sig over hvorfor ingen havde dokumenteret denne virksomhed, som allerede på det tidspunkt var under afvikling. Så Peter Leth-Larsen bugte det sidste halve år inden lukningen på at dokumentere processer, steder og mennesker. Fokus var hele tiden dokumentation af stedets ånd, og et forsøg på at undgå at dvæle ved vemodet hen mod lukningen. Peter beskrev for os at variationen var essentiel, når man fotograferer et så stort sted og nævnte vigtigheden af at opsøge motiver og bare være på stedet en tid for at opdage, opsøge og måske forstå det, man måske kan benævne stedets ånd.
Peter Leth-Larsen fik derfor hjelm på og kort til at komme på alle tidspunkter og overalt og en formaning om ikke at lave ulykker og passe på sig selv.
Peter Hørup fra Gasmuseet i Aarhus afrundede dagen med en gennemgang af et unikt og særpræget værk, nemlig Michael Warmings film om lukningen af de gasværker, der indtil 1970’erne producerede energi til de danske byer. Gasmuseet er i sig selv et unikt sted som er drevet af branchen. Museet er fra 1998 og ligger i Holstebro. Museets samlinger indeholder mængder af dokumentation, men også en del billeder og enkelte film. Bl.a. altså Michael Warmings. Vi så klip fra filmen om Helsingør gasværk fra 1976. Og den var igen en meget eget procesorienteret beskrivelse af gasproduktion i Danmark. Dernæst så v i film fra tiden omkring lukningen af Strandvejsgasværket i Hellerup som lukkede i 1983. Filmene var i et teknisk meget dårligt format og det var klart at Gasmuseet ikke har optimale muligheder for at bevare disse film og vi diskuterede hvad der kunne gøres, bl.a. på baggrund af Jacob Trocks anbefalinger. På indholdssiden udspandt der sig en dialog omkring timeligheden i filmproduktionerne. Altså det fænomen at der først dokumenteres når lukningen af en given virksomhed er nært forestående. Det virker som om tendensen nu er at man løbende dokumenterer, men hvad indholdet er og hvordan processen vinkles ligger hen i det uvisse og foregår ikke altid i samråd med en lokal bevaringsinstitution.
Til slut inviterede LFFs næstformand Bente Jensen, arkivar på Aalborg Stadsarkiv, til seminar 22.januar 2014 i Historiens Hus i Odense, hvor LFF vil lægge op til en dag hvor vi skal behandle og diksutere de mobile billede- og filmtjenester under titlen: ”Everybody is doing it…” produktion, kassation, indsamling med mere af de ny mediers billeder og film.
Teknisk chef Henrik Schleicher og IT-udvikler Pierre Sigvardsen fra Scanpix var også til stede på dagen og fortalte om det projekt, Scanpix har i samarbejde med Europeana kaldet Europhoto. Projektet deles af en række forskellige europæiske fotobureauer, som er gået sammen. Bureauerne fik støtte fra EU’s fælles erindringsprojekt Europeana mod at stille 1 million billeder til rådighed for den europæiske offentlighed. Disse materialer skal både ligge nationalt i de lokale arkiver/bureauer og samtidig være tilgængelige på Europeana. Ideen er at tilbyde billeder til gennemsyn og derefter lede brugeren tilbage til den lokale udbyder. Projektets natur er kommerciel, men flere dele af projektet kan sagtens bruges og genbruges af ABM-institutionerne rundt om i landet og Scanpix giver gerne gode råd og input.
Efter en lang og underholdende dag skiltes deltagerne for at tage ud og nyde det usandsynligt dejlige vejr!