Sæt kryds i kalenderen allerede nu:
LFF kursus: 22. januar 2014 i Historiens Hus i Odense:
Tema for kurset er: Everybody is doing it … – optager foto og film overalt og hele tiden og deler dem med hinanden på Instagram, Vire, Snapchat Facebook, Flickr, YouTube …..
Et kursus om hvordan arkiver, museer og biblioteker agerer i en verden med mobiltelefoner og -tablets i de flestes hænder, der kan optage foto og film i hele tiden og ustandseligt – som bliver delt i en uendelighed?
Du har mulighed for at præge kursets program ved at forslå oplæg eller projekter, du gerne vil lære af.
Spørgsmålene er mange, når vi taler om indsamling, registrering, udvælgelse, curatering og formidling af foto og film med brug af sociale medier på mobile platforme.
Hvor er arkiver og museer henne i samtalen om billederne? Hvor kan de være: Skal vi snakke med – eller holde os væk? Skal vi invitere til brugerinddragelse i indsamling, udvælgelse og formidling- skal vi lade være? Vil brugerne være med til at inddrage os?
Er billedernes kvalitet ”for dårlig”? Er filtre et problem ?Og hvordan forholder vi os til de enorme mængder af fotos og film, der bliver taget i dag. Kræver det helt nye tanker om udvælgelse?
Er der tale om en ny måde at tale sammen på, som går ud over selve billedet – nutidens visuelle dagbøger? Dagliglivets æstetisering – vi kommer tæt på mad, tøj, rejser, bolig – nyhedsfotos, der optages af menigmand on the spot !! skal det bevares ?
Kurset ser på muligheder og faldgruber, giver ”state of the art” og eksempler på projekter, hvor arkiver og museer tager udfordringen op. LFF bestyrelsen er i gang med planlægningen af programmet og vil gerne brugerinddrage.
Har du et projekt, du gerne vil præsentere? Er der et projekt – dansk som udenlandsk – du vil høre mere om? forslag til en forsker, der har undersøgt emnet? så mail venligst til LFFs næstformand Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv/AAU, bej-kultur@aalborg.dk
Fotos fra Nationalmuseet og Aalborg Stadsarkiv på Instagram (motiver: Nibe Lokalhistoriske Arkiv, Statsministeren 4. maj ved Frihedsmuseet og Limfjordsbroen 80 år i 2013)