Når det usynlige bliver synligt


Hekse, ånder, gravhøje, magi og tricks på fotografi og film

Foto: Peter Elfelt: The Spiritist Faustinus, 1906, DFI
https://www.dfi .dk/viden-om-fi lm/fi lmdatabasen/fi lm/faustinus

LFF sommerseminar 11. juni 2026 kl. 10-16 på Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kongens Lyngby

I slutningen af 1800-tallet var der fotografer, der påstod, at de kunne tage billeder af ånder. Folk sad model i håb om at få et portræt med en afdød slægtning, og fotografiet blev fremhævet som bevis på, at overnaturlige fænomener eksisterede. Samtidig blev kameraet redskab til at dokumentere gravhøje og ritualer i folkekulturen. Da filmen blev opfundet, kunne man i stumfilmens univers rejse til månen længe før det blev muligt i virkeligheden. I dag fremstilles troldmænd og hekse på alle mulige måder i spillefilm, og julekalendere har altid en “anden verden.” Troen på det overnaturlige lever også videre i nutidens kunst, hvor fotografiets rolle i parapsykologien er på plakaten. Vi holder seminar om det usynlige på fotografi og film, så kom og hent inspiration til arbejdet med billeder og historier fra jeres egne samlinger.

Program
Kl. 10.00 – 10.25 Kaffe og ankomst

Kl. 10.25 – 10.35 Velkomst ved LFF’s forperson, Mette Henriksen, og præsentation af dagens tema ved Mette Kia Krabbe Meyer.

Kl. 10.35 – 11.05
Åndernes fremkaldelse
Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek
Ånder, såkaldt ektoplasma og leviterende borde var gængse fænomener i spiritismen og den psykiske forskning omkring år 1900. Fotografiet var kendt for at fremstille virkeligheden objektivt, og kameraet blev brugt som redskab til at skabe visuelle “beviser”. I oplægget giver Mette Kia et indblik i det “okkulte” fotografis fødsel og dets videre liv i 1900-tallet.

Kl. 11.05 – 11.35
Magisk dokumentation
Lene Vinther Andersen, forskningsbibliotekar, Det Kgl. Bibliotek:
Fotografiet blev opfundet nogenlunde samtidig med, at folkemindesamlere begyndte at indsamle systematisk – men der gik flere årtier, inden det nye medie blev brugt i folkemindeindsamlingen. Gennem eksempler fra Det Kgl. Biblioteks Folkemindesamling viser Lene, hvordan billeder af gravhøje og hultræer, og kvinder der gemmer nøgler i salmebøger, ikke blot dokumenterer folketro, men også afspejler skiftende idealer om, hvad der er vigtigt at bevare for eftertiden.

Kort pause: 10 minutter

11.45-12.15
Illusioner, sensationer og forbudte kig
Thomas Christensen, museumsinspektør, Det Danske Filminstitut
Filmmediet bliver født i slutningen af 1800-tallet. Vi vil se på filmens magiske illusionsskabende muligheder, i form af mediets egen magiske mekanik, samt hvordan mediet gav nye muligheder for at oversætte sceniske illusioner til nyt magisk indhold på film. Filmen opstår ikke i isolation fra anden underholdning, men giver nye muligheder for at begejstre og underholde, både gennem genbrug af allerede eksisterende effekter, samt ved at udnytte filmmediets egenart. Gennem
eksempler fra tiden lige før, samt fra filmens første år, vil vi lade os underholde af teknisk fiffige tricks og frække kig ind i en magisk verden af optiske tricks og forbudte lyster.

Kl 12.15 – 13.10 Frokost

Kl. 13.10 – 13.40
Det paranormale i samtidskunsten
Ebbe Stub Wittrup og Karl Jonathan Sandegård, kunstnerduo
Ebbe Stub Wittrup og Karl Jonathan Sandegård har i 15 år samarbejdet om kunstprojekter, der undersøger grænsefladen mellem det paranormale og det kunstneriske. I værker som Ten Sealed Images og Exposed Objects (Sorø Kunstmuseum, 2013) har de arbejdet med clairvoyante, der beskriver forseglet og indstøbt materiale – objekter skjult for både øje og hånd. Gennem mødet mellem paranormale praksisser og samtidskunsten skabes værker, der befinder sig i spændingsfeltet mellem tro, perception og filosofisk spekulation.

Kl. 13.40 – 14.10
HEKS – fra anklage til ikon
Maria Østerby Elleby, ph.d., formidlingsinspektør, Rudersdal Museer
Heksen er i dag allestedsnærværende i visuelle medier – fra spillefilm og fotografi til sociale medier, hvor hun optræder som alt fra skræmmefigur til feministisk ikon. Men den moderne heks står i skarp kontrast til den historiske heks fra 1500- og 1600-tallet, der var genstand for anklage, retssag og henrettelse. I oplægget undersøger Maria, hvordan heksen er blevet formet og omformet gennem foto- og filmhistorien. Med eksempler fra tidlige film, populærkultur og nutidige billedkulturer sættes der fokus på, hvordan visuelle medier ikke blot afspejler, men aktivt skaber nye narrativer om det okkulte og om heksen.

14.10-14.30 Kaffepause

Kl. 14.30 – 15.00
“Den Store Julefortælling”
Lars T. Therkildsen, hovedforfatter, Den Store Julefortælling, DR 2026
Med afsæt i DRs kommende Julekalender, “Den Store Julefortælling”, ser vi på hvordan julekalenderen, og de følelser og stemninger, som julen fejrer og kredser om, inviterer magien indenfor. Og vi vil se på, hvorfor det magiske, de parallelle verdener og det overnaturlige passer så godt sammen med julens fortællinger, og også er en vigtig grundbestanddel af “Den Store Julefortælling”.

Kl. 15.00 – 15.35 Paneldiskussion med dagens deltagere

Kl. 15.35 – 15.45 Afrunding og tak for i dag ved arbejdsgruppen og afslutning ved forperson

Praktiske oplysninger
Pris: Medlemmer 695,- kr. Ikke-medlemmer 995,- kr.
Arbejdssøgende, pensionister og frivillige på medlemsinstitutioner kan deltage til medlemspris.
Prisen er inkl. forplejning. Frokosten er vegetarisk.

Bindende tilmelding senest den 5. juni 2026 til LFFs kasserer Henriette på hg@mfs.dk

HUSK at oplyse evt. EAN-nr. og navne på deltagere ved tilmelding. Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende vedr. betaling, bedes disse oplysninger oplyst ved tilmelding.

Dette indlæg blev udgivet i Landsforeningen. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar